Kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen udstiller i Møstings Hus. Der er fernisering 12. oktober. Pr-foto
in , ,

Høje papfigurer på visit

KUNST. Oplev kunstneren Christian Schmidt-Rasmussens kunst i Møstings Hus fra fredag tilsat musik undervejs

 

af Heidi Engelund

hee@minby.dk

MØSTINGS HUS: Du kan glæde dig til at møde en flok figurer i Møstings Hus på Andebakkestien 5, når kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen rykker ind med udstillingen ’Den første morgen’.

Der er fernisering fredag 12. oktober kl. 17. Udstillingen har besøgstid frem til 16. december. Der er åbent for gæster tirsdag-søndag kl. 11-16. Der er gratis adgang.

På udstillingen har kunstneren taget en flok figurer med, der står som på en teaterscene og fylder rummene ud. Der er tale om høje papskulpturer, som drengen der spiller fløjte og manden med hunden, der strækker bagben.

Christian Schmidt-Rasmussen figurer er væsener fra fortiden fra hans forestillingsverden, der har sneget sig ind mellem minderne i løbet af årene.

Ser sig ikke i spejlet

Han er uddannet billedkunstner på Kunstakademiet i København i 1986-92 og bor i København. Han arbejder med både maleri og poesi.

Han har udstillet på en lang række udstillingssteder i Danmark og udlandet

Han har ladet sig inspirere til udstillingen af fantasiromanerne ’Goddag Skæbne’ af Knud Holten og ’Dullerdage’ af Jess Ørnsbo.

Ved udstillingen kan du gå rundt blandt figurerne, mens du kan lytte til toner fra Cat Stevens, Telemann og Procol Harum.

Heidi Engelund

Written by Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Albumudgivelse. Select Captain fester hos Amager Records

Historie. Ny Christianshavn-udstilling åbner fredag