in ,

Japansk: Knald på smagene og hurtig levering

Lige over for Nørrebro teater, på Ravnsborggade, ligger Kong Fu II Izakya Bar.

Pub, kro eller bodega; Izakaya kan betyde mange ting, men det er i hvert fald et sted med smæk på smagene, og et sted der typisk hænger sammen med alkohol.

Jeg bestilte min mad igennem appen Wolt, som sørger for, at utrolig mange mennesker kan få deres yndlingsmad serveret, hvad enten der er tale om tømmermænd eller bare ren dovenskab. Du har nok allerede lagt mærke til de blå cyklister i det københavnske gadebillede, som kører maden på tværs af byen.

Sprød kylling og masser af smag i deres kimchee

Appen er nem at gå til, og jeg bestilte en mixed menu 4 (16 stk.) til 245.kr, og Dumplings (4 stk.) til 50 kr. Man kan sagtens dele maden, hvis man altså ikke er hundesulten. Da jeg først fik pakket alt maden ud og fik arrangeret det pænt, gik det stærkt.

Forårsruller med oksekød og miso, deres bao, som er en dampet bolle, var med svinekød, kimchee og purløg. Sushien var velsmagende især den med tun, crispy chicken med ponzu og chili var saftig og delikat og til sidst de fine dumplings.

Japansk mad skal spises med sake

Der var intet gejl eller hokus pokus med maden. Den var enkel og uprætentiøs med fine og afbalancerede smage. Der var både det knasende og det bløde. Der var noget cremet og saftigt, og vigtigst af alt var alle fem grundsmage med fra start til slut. Især de små bøtter med forskellige dips var afgørende for det syrlige og salte i de små retter.

En lille indvending kunne være, at de små dumplings var for tørre og kolde, hvilket gjorde, at smagen ikke rigtig åbnede sig op.

Det eneste, jeg var ærgerlig over, var at jeg ikke valgte at gå derned. Hvem kan ikke lide sake og japansk øl til deres mad?

Tag et kig forbi eller bestil maden over Wolt. Gør dig selv den tjeneste at besøge stedet!

Læs med i næste uge, hvor jeg er til Dining Week i København. En slags restaurantfestival med fokus på god mad, som ikke koster spidsen af en jetjager.   

Snart kan du læse Kim Larsens erindringer

Genbrugsmode på den røde løber