Arkivfoto: Klaus Sletting
in ,

Hvem skal være Årets Idrætsforening?

IDRÆT: Så er der atter 25.000 kroner på højkant til ’Årets Idrætsforening’ i København. Kender du byens bedste idrætsforening, så er det bare om at indstille. Alle kan komme med forslag til kandidater.

Prisen gives til en københavnsk idrætsforening, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at fremme foreningsidrættens betydning for og vilkår i Københavns Kommune.

»Der bliver gjort et uvurderligt stykke arbejde i idrætsforeningerne. Her blomstrer den frivillige indsats og den demokratiske dannelse og samler børn, unge og voksne omkring en fælles interesse. Den indsats skal vi hylde, og jeg glæder mig til for første gang at overrække prisen,« siger kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Alt.), der opfordrer alle til at indstille den idrætsforening, de finder værdig, hvadenten det er på grund af nye spændende tiltag, godt sammenhold, flere nye medlemmer eller noget helt fjerde.

Forslag til kandidater samt begrundelse mailes til idraet@kff.kk.dk senest 1. november. Dommerkomitéen består af medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget samt repræsentanter for de københavnske idrætsforbund. Prisen, der i år uddeles for 15. gang,overrækkes til den vindende forening 29. november. bob

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

En rumrejsende til Vesterbro

Briller uden grænser