En dansk brille uden grænser. Foto: Syn for Sagen.
in ,

Elsker 😍

Briller uden grænser

LANGSIGTET. På Verdens Synsdag 11. oktober kan man få tjekket sine synsevner hos flere optikere – og samtidig donere sine aflagte briller til forening, som sender dem til folk med synsproblemer i Afrika og Nepal.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

SUNDBYVESTER: Ligger dine aflagte briller bare i skuffen og samler støv, kan du nu i stedet glæde andre ved at indlevere dem hos Vejland Briller på Amagerbrogade 264, som herefter sender dem til Afrika eller Nepal.

Sammen med organisationen Syn for Sagen samler den lokale optiker Ane Iversen sammen med flere andre i branchen nemlig briller ind til svagtseende, som ikke selv har mulighed for at købe nye briller, i anledning af ’Verdens Synsdag’ 11. oktober.

Frem til 31. december kan man aflevere sine aflagte briller, som så sendes til Afrika eller Nepal. Her kan de give både et bedre syn og forøget livskvalitet hos nye ejermænd, der ellers ikke ville have haft mulighed for at få briller.

De indsamlede briller bliver sorteret og testet, inden de bliver sendt til Afrika eller Nepal – og når brillerne når frem, bliver de tilpasset deres nye ejermand. Derfor tager butikken også gladelig imod alle slags briller.

Brilleindsamlingen er ikke det eneste initiativ, som søsættes i forbindelse med Verdens Synsdag. For selv om synsproblemerne er store ude i verden, er der også brug for at kigge indad:

Herhjemme oplever mere end 70 procent af alle danskere nemlig synsproblemer på et eller andet tidspunkt i livet.

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Hvem skal være Årets Idrætsforening?

Ældrerådets ønsker på Hospitalsgrunden