Ældre borgere i København kan være med til at sætte deres præg på den kommende politik på ældreområdet. Arkivfoto: Ole Kassow

Borgermøde om ny ældrepolitik

24. oktober inviterer Københavns Kommune til borgermøde om ny ældrepolitik. Forfatter og journalist Lone Kühlmann er ordstyrer.

 

Mere frihed, tryghed, mere fællesskab, flere bænke til at gøre et lille holdt, bedre mad eller flere idrætshold og stavgang med andre.

Københavns Kommune skal have en ny ældrepolitik fra næste år, og du kan være med til at præge politikerne, når der er borgermøde 24. oktober klokken 9 til 12 på Københavns Rådhus.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) vil indlede dagen, og så vil forfatter og journalist Lone Kühlmann overtage ordstyrerrollen og styre dialogen.

Hun er født i 1945 – samme år som Kim Larsen – og har skrevet flere bøger om alderdommen eller seniorlivet, blandt andet bogen »Afskaf alderdommen«.

Dørene åbnes klokken 8.30, hvor der vil være kaffe og morgenbrød, og så er det ellers bare med at komme frem med de gode idéer.

Den nuværende ældrepolitik gælder fra 2015 til 2018 og skal altså fornyes fra næste år og gælde de kommende fire år.

Du kan læse mere om den nuværende ældrepolitik samt tilmelde dig borgermødet på kk.dk/aeldrepolitik.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Foredrag. Uartige eventyr i sognehuset

Forslag: Gør plejehjem til ungdomsboliger