in

Bring efteråret ind i køkkenet

Efteråret har taget sit indtog, og selvom vi stadigvæk får varme solskinsdage, er der ikke længe til vinden for alvor tager fat, bladene skifter farve og falder af og kulden kommer snigende. Efteråret er en rigtig hyggeårstid, hvor man bruger mere tid inden døre, end om sommeren og efteråret, og hvor der er mere plads til samvær med stearinlys, simremad og slumretæpper. Som årstiden skifter kan det være en idé at skifte ud i hjemmet, så indretningen og livsstilen inden for hjemmets vægge matcher sæsonen. Læs med og få nogle gode idéer til, hvordan du bringer efteråret ind i dit køkken, og kreerer lækker efterårsagtig mad til de mørke aftener med stearinlys og hygge.

Rå materialer i dybe og rødlige farver

Efteråret og vinteren er lig med mørkere og dybere farver end foråret og sommeren. Hvis du eksempelvis har to sæt service – et lyst og et mørkt – er det nu på tide at pakke det lyse væk og finde det mørkere frem. Du kan også tilføre din indretning nye elementer, eksempelvis lysestager og vaser i dybe, rødlige og orange farver. Pastelfarver kommer til at hitte i indretningen i 2019, så du kan med fordel starte allerede nu og kombinere de dybere farver med lysere, mere sarte elementer. Det er også nu, at du skal finde de rå skærebrætter og serveringsfade frem, da de står i god kontrast til de dybe farver og matcher efterårsnaturen. Hvis du står og skal have nyt køkken, kan du med fordel blive inspireret af efterårets trends. Tag for eksempel på besøg hos Aubo i København og lad dig inspirere til dit nye køkken.

Tilpas maden til årstiden med græskar, rodfrugter, svampe og nødder

Med den skiftende årstid kommer andre råvarer. Det køligere vejr betyder, at de friske råvarer, der er tilgængelige i supermarkederne og hos grønthandlerne er anderledes, end dem, vi bruger om sommeren. Derfor bør maden tilpasses årstiden, hvis du vil bruge friske råvarer i din madlavning – og det er der mange gode og sunde årsager til at gøre. Heldigvis findes der mange forskellige, friske råvarer om efteråret, og det er altså muligt at lave lækker mad, selvom sommerens friske råvarer er væk. Græskar er en af de mest brugte ingredienser om efteråret, og især omkring Halloween i slutningen af oktober hitter den orangefarvede grøntsag. Brug den i supper, simreretter, tærter og såmænd også i kager. De vitaminfyldte og farverige rodfrugter – eksempelvis rødbede, gulerødder og jordskokker – er også nemme og lækre at bruge i madlavningen. Prøv bagte rodfrugter med olie, salt og peber, som er både nem at lave og smager skønt. Også svampe, nødder, bær og æbler hitter i efteråret.

Få køkkeninspiration hos bloggerne

Hvis du mangler mere inspiration, findes der heldigvis massevis af bloggere, der skriver om de nyeste trends. Find inspiration til både køkkenindretningen og efterårets madlavning blandt landets mange bloggere, og bring efteråret ind i køkkenet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Villads fra Valby fyrer den af

Historisk. Film om et wienerbarn