Frisør Pini arbejdede til det sidste. En af de sidste, der i torsdags kom i hans erfarne hænder var Peter Hirsch, der såmænd også var en af de første kunder for 52 år siden.

Like 👍

Pinis sidste dag bag saksen

VEDMODIGT. Byens måske ældste frisørsalon skifter indehaver. Frisør Pini lagde i sidste uge saksen på hylden efter i mere end 52 år at have flyttet ørerne på tusindvis af mænd og drenge i Prinsesse Charlottes Gade.

Af Frank S. Pedersen

fsp@minby.dk

Fotos: Martin Sørensen

AFSKED: »Dengang var der også tre ismejerier, Irma, grønthandlere, slagter og tobaksforretning i gaden. Og i bygningen lige overfor var den jødiske skole, det var en af grundene til, at jeg slog mig ned her,« fortæller Pini, og peger ud af vinduet.

Det er torsdag, Pinis sidste arbejdsdag, og vi står nede i hans frisørsalon i Prinsesse Charlottes Gade, hvor han har haft forretning siden 1966. Men nu er det slut efter 52 år bag saksen i kælderlokalet.

»52 år og tre måneder for at være præcis. Jeg ville egentlig være stoppet efter 50 års jubilæet, men jeg kunne ikke,« siger han forklarende, eller undskyldende.

»Men min kone presser mig, kærligt, selvfølgelig, hun vil gerne have, at vi får mere af vores sidste tid sammen,« siger han, der snart runder 75 år.

Han bevæger sig adræt rundt mellem frisørstolen og baglokalet, hvor ventende kunder i dagens anledning bliver udstyret med rødvin i plastickrus, cookies fra bageren inde ved siden af, og lækre fedtede baklava fra Frederiksborgvej.

Kunder i generationer

Og selv om der også bliver klippet i dag, er der tid til både kram og udveksling af gaver og minder.

»Jeg har kunder, der er kommet i al den tid, jeg har været her. Nogle i tre generationer,« fortæller frisøren imens håret flyver fra saksen.

»Jeg er kommet her siden jeg var ung, vi blev faktisk naboer, da du flyttede ind,« husker Peter Hirsch, der nu er 68 år, og stadig jævnligt besøger salonen, »selv om jeg er flyttet ud på den anden side af Roskilde.«

Der er ikke så meget beatleshår tilbage, men en rest af ’70’ernes bakkenbarter bliver stadig studset.

»I dag er moden mere til meget kort hår på hovedet, måske helt glatbarberet, men så til gengæld med stort skæg,« forklarer frisøren, mens Peter bliver maskinstudset i nakken.

Hurtig men billig

I 1966 kostede en klipning hos Pini otte kroner, i torsdags var prisen 120 kroner.

»Det er stor forskel, men stadig billigt, og til gengæld er jeg hurtig,« griner han.

Det er ikke kun moden og prisen, der er forandret. På grund af bolignød var boligpolitikken i 60’erne meget restriktiv.

»Det var ikke let at få en lejlighed, det stod i loven, at man skulle være gift og helst have et barn, for at kunne få lov at leje en to-værelses,« husker Peter.

»Og jeg var lige blevet gift og min kone var gravid,« fortæller Pini, eller Pinhas Mizrahi, som han egentlig hedder. Han kom til Danmark fra Israel i 1963 på invitation fra en dansk frisør, der havde været i Israel.

»I dag tager de unge på rygsæktur til Vietnam, men den gang tog man på tur rundt i Europa. Alle mine kammerater tog tilbage til Israel, men jeg blev hængende her. Med min frisøruddannelse var det ikke noget problem at få job dengang. De først tre år arbejdede jeg som svend flere steder, inden jeg altså åbnede selv her i 1966.«

Konen er pæredansk og boligen på Nørrebro er siden skiftet ud med Østerbro. Hun er i øvrigt også frisør, og står for Pinis frisure.

100 år uden ballade

Ifølge Pini bliver butikken overtaget af en kosmetolog, »forhåbentlig også med frisør. Butikken er måske den ældste frisørsalon i byen, ham der var her før mig havde haft salon i 19 år, og før ham var der frisør i 22 år, så vi nærmer os 100 år,« regner han sig frem til.

Den seneste tids skyderier er naturligvis også blandt emnerne på frisørstolen.

»Der var ikke noget skyderi i gamle dage, men forleden dag var der jo skyderi ikke så langt herfra, i Meinungsgade, men vi har egentlig aldrig haft noget lige her. Nåh jo, til nytår har vi haft plader sat for vinduet på grund af balladen med Folkets Hus, Ungdomshuset, på jagtvej.«

Ministerfrisør

Israel-Palæstina-konflikten har også kunnet mærkes på Nørrebro, men det vil Pini helst ikke tale om. En del af kundekredsen kommer fra det jødiske samfund i byen.

»Arne Melchior (bl.a. tidligere trafikminister, red.) kom her i mange år, faktisk var han her torsdag, som han døde søndag,« fortæller Pini, der selv har tænkt sige at nyde sin pensionisttilværelse.

»Vi skal rejse meget, hygge os, jeg skal tage mig mere af barnebarnet og pleje mine interesser, jeg synger i kor,« fortæller han inden vi tager afsked.

»Men det er vedmodigt, og jeg kommer til at savne salonen,« indrømmer han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Luffes nye liv på gode fødder

Få et glimt af eventyrdronningen