Foto: Dan Møller
in , , , , , , , , , , , , ,

DEBAT: Forsøg med karakterfrie folkeskoler

…Debat

KLAUS MYGIND (SF)
Medlem af Borgerrepræsentationen

FOLKESKOLEN: Der er for meget fokus på karakterer i folkeskolen. Der skal i stedet være mulighed for at bruge evalueringsformer, der fremmer, at eleverne får konkret viden om, hvordan eleverne kan blive dygtigere og fremmer, at de får lyst til at lære.

SF ønsker, at folkeskolerne får mulighed for ikke at bruge karakterer i dagligdagen. Skolerne skal så kun bruge karakterer til de afsluttende prøver i 9. klasse.

Erfaringer fra karakterfrie klasser i gymnasiet har vist, at det både gavner læring, undervisningsmiljø og elevernes trivsel. Det tror vi også vil ske i folkeskolen.

Derfor stillede SF forslag i Københavns Borgerrepræsentation den 20. september om forsøg med karakterfri skoler i København. Forslaget blev positivt modtaget, så nu skal Børne- og Ungdomsudvalget arbejde videre med forslaget, og Undervisningsministeriet skal give tilladelse til forsøget.

Vores ambition er, at 10 folkeskoler dropper karakterer i dagligdagen og afprøver bedre evalueringsformer i 8. og 9.klasse.

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Fangekoret udgiver ny cd

Hjælp med at samle skrald op af havet