Marianne Vestergaard Nielsen bor på Morsøvej. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

MIN UGE I VANLØSE: Marianne Vestergaard

Marianne Vestergaard er 45 år, journalist og bor på Morsøvej. Single og aktuel med bogen ‘Google er ikke min ven’ om ældres brug af google, e-boks og netaviser.

MANDAG

For nylig er jeg begyndt at synge i kor hver mandag aften. Det sker i Hyltebjerg Kirke, og jeg synes, det er ret svært, fordi jeg ikke altid skal synge melodien, når det er flerstemmigt. Vi synger fx Abbas ‘Mamma Mia’ og ‘Love of my life’ med Queen. Jeg har aldrig sunget i kor før, og jeg er umiddelbart lidt yngre end de andre, men de har heldigvis taget helt utrolig godt imod mig alligevel. Jeg tror, det ville være lettere for mig, hvis jeg kunne læse noder, så det må blive næste projekt. Det er mørkt, da jeg cykler hjem, og den spritnye asfalt på Grøndals Parkvej prikker kraftigt i næsen. Den duft er skøn!

TIRSDAG

Hver anden tirsdag aften er jeg frivillig i Diakonissestiftelsens Hospice, men i dag er der lagt et andet program. Normalt er der en enkelt frivillig på vagt ad gangen, men med jævne mellemrum bliver vi inviteret samlet. Her får vi fælles beskeder, mulighed for at lufte stort og småt og i det hele taget hilse på hinanden. Diakonissestiftelsens præst har sagt ja til at fortælle om sin rolle på hospice, og det er simpelthen så spændende at høre om.

Bagefter får vi flæskesteg og ris a la mande til dessert, så det er nærmest juleaften.

ONSDAG
onsdag arbejder jeg i dagtimerne med Familieskatten, for mandage og tirsdage er jeg journalist i Fonden Ensomme Gamles Værn. Her arbejder vi til gavn for de gamle mennesker, der har mindst – både socialt og økonomisk. En af dagens opgaver er at slå på tromme for en bog, jeg lige har skrevet. Det er en portrætsamling med seks vidt forskellige mennesker, der dog har det tilfælles, at de oplever frustrationer med alt det digitale. Jeg cyklede på et tidspunkt rundt i vores lokalområde og hjalp ældre med NemID og borger.dk, men det arbejde sætter jeg et punktum for med denne portrætsamling. Heldigvis er flere landsdækkende medier interesserede i bogen ‘Google er ikke min ven’, der udkommer officielt i uge 41 via Fonden Ensomme Gamles Værn.

TORSDAG
Min nu tidligere kæreste ringer uventet på døren. Vi er heldigvis skiltes uden drama, og vi taler stadig rigtig godt sammen. Han bor også i Vanløse, og hans søn går i 8. klasse på Katrinedals Skole. Junior er for længst vokset mig over hovedet, ham, der bare var fire år, da jeg mødte ham første gang. Den tanke er så syret. Jeg skal hen til grafikeren og hente nogle lysbilleder, som har været brugt i min bog. Jeg stoler ikke på PostNord, og mens jeg cykler, nynner jeg spontant ‘Love of my life’ med Queen. Jeg havde aldrig bidt mærke i den sang før, men Hyltekoret og melodien fra i mandags giver stadig ekko.

FREDAG
Fra morgenstunden holder jeg et foredrag i Hedehusene, hvor omkring 100 klubber under Danske Seniorer er repræsenteret. Jeg tager rundt og taler om mine oplevelser som adopteret, fordi jeg synes, der mangler fokus på barnets perspektiv. Da jeg kommer hjem, inviterer min underbo på kaffe og kage. Hun fylder 91 år og er en helt særlig person. Hele familien er på besøg, og det kimer og ringer konstant. Enten er det telefonen, hvor hun bliver ønsket tillykke. Eller også er det dørklokken, fordi et blomsterbud eller en gæst mere skal ind og ønske tillykke. Fødselaren løber hurtigt tør for vaser. Vi er en ganske lille forening med 12 lejligheder, og jeg har de bedste naboer. For tiden er jeg også formand, og det er en lidt større opgave, end jeg troede, så hatten af for dem, der har fået det til at virke som en smal sag tidligere.

LØRDAG
I dag er jeg gæst i en podcast-serie, der hedder ‘Adopteret’. Derfor træner jeg min stemme med nogle ekstra øvelser, for ellers bliver den slidt på to minutter. Podcast er en slags radioprogram, men i stedet for at blive sendt ud på FM-båndet, kan udsendelserne høres via internettet. Og når jeg skal interviewes, lyder det bedst, hvis min stemme er varmet op. Mens jeg sidder og siger ‘hohohoho’ som en julemand og bagefter laver lyde, mens jeg sidder med åben mund og rækker tungen ud, sender jeg mine gode naboer en venlig tanke, fordi ingen har klaget over den underlige, brølende larm.

SØNDAG
Mit yndlingssted i Vanløse er Grøndals Parken, hvor jeg tit jogger og spadserer. Vejret er fremragende, og jeg går min rute på en lille halv time. På vej ud ser jeg, at bagdækket på min cykel er fladt. Øv. Undervejs på turen vender og drejer jeg et manuskript, som jeg skal gå ud fra, når jeg på lørdag skal optræde på Nørrebro Teater. Jeg skal læse en gammel fristil op, som jeg skrev, da jeg gik i 7.-klasse. På scenen er der andre, der læser op fra deres teenagedagbøger i showet ‘En pinlig affære’. Det vil vise sig, præcist hvor pinligt det bliver(!). Da søndagen slutter, har jeg lige lappet og pumpet min cykel, så den er klar til at ræse ud i Vanløse og resten af verden mandag morgen.

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

LA: Forældre skal have lov at lære deres børn at svømme

Sparekniv og vandpark på budgettet