»Når man har været med i politik så længe, som jeg har, har man oplevet både nedture og opture. Politik kan gøre virkelig ondt og være fuldstændigt fantastisk og mindblowing,« siger Magnus Månsson Sæbye, der stiller op til Ungerådet. Foto: Dan Møller

Ungerådet skal have nyt blod

UNGERÅD. 16-årige Magnus Månsson Sæbye stiller op til ungerådet i København, fordi -nogen må tage et ansvar for vores klima.-

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

POLITIK: Kulturklippekort til unge mellem 18 og 25 år, bedre muligheder for at bygge små boliger, idræt som integration og en Ungelance, som rykker ud til unge, der har brug for hjælp.

De fire forslag, som blev behandlet i Borgerrepræsentationen i torsdags, er resultatet af det første års arbejde i Københavns Kommunes ungeråd – UngerådKBH.

Alle forslagene blev med tak fra politikerne sendt videre til fagudvalgene, hvor de nu skal drøftes for derefter – måske – at blive ført ud i livet.

»Jeg synes, at det har været superfedt at arbejde med indstillingerne. De har givet mig mulighed for direkte at arbejde med noget, jeg synes er spændende. Det er også superfedt at vide, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til vores indstillinger, så man ved, at man bliver taget seriøst,« siger 15-årigew Laura Josefia Falk, der er medlem af Ungerådet i en pressemeddelse.

Desuden er UngerådKBH blandt andet blevet hørt i forbindelse med udmøntningen af de 220 millioner til de ældste klassetrin i folkeskolen.

Nye navne skal vælges

Samtidig med at politikerne på rådhuset behandler de unges forslag, skal der vælges et nyt ungeråd.

Kandidaterne er stillet op, og torsdag åbnes der for, at de 12-20 årige, der er bosiddende i Københavns Kommune kan stemme. Det foregår elektronisk på www.ungerådkbh.dk

I alt skal der vælges 35 medlemmer og 15 suppleanter til ungerådet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

DEBAT: Socialdemokratiets grønne ambitioner er svære at få øje på

LA: Forældre skal have lov at lære deres børn at svømme