MIN UGE I VANLØSE: Jane Kofod

MANDAG

Jeg bor sammen med min mand Henrik og min datter Liva på Ådalsvej lige ved Katrinedals Skole, hvor min datter går i 8. klasse. Jeg arbejder i Cyklistforbundet, hvor jeg er kommunikations- og kampagnechef.

Vi flyttede til Vanløse i 2005.Sommeren lakker mod enden. Det ved jeg helt sikkert, for i dag var første dag på efterårscrawl-holdet hos HSK.

Det er i den nye Flintholm Svømmehal, som vi kalder den i familien, selv om dem, der driver stedet, insisterer på at kalde det Water & Wellness Flintholm. Hvor svømmer du? Jeg svømmer i Water & Wellness Flintholm. Nej vel. Det tror jeg bare ikke, at nogen siger. Jeg spadserer derhen og nyder turen.

Der er stille på vejene, når klokken er 21, og det er en dejlig afveksling fra den daglige cykeltur i myldretiden til og fra Israels Plads, hvor jeg arbejder.

 

TIRSDAG

I dag var jeg en tur på Jernbane Alle. Det var mit kvarter som barn. Jeg er vokset op ved Islev Station og cyklede tit til biblioteket på Jernbane Allé. Det var et mageløst sted med endeløse rækker af bogreoler. De blev bare ved og ved. Jeg tog derned uden at vide, hvad jeg kom hjem med.

Men jeg fandt altid noget, som jeg ville læse. I dag bestiller jeg biblioteksbøger på nettet og henter dem, når de er klar til afhentning.

Den fysiske oplevelse af at gå på opdagelse mellem bøgerne er væk.

Men vi har stadig et flot bibliotek. Der er rart at være, og jeg bliver tit imponeret, når jeg er nede og hente og aflevere bøger.

 

ONSDAG I dag var jeg igen på Jernbane Allé og kom forbi min kæphest – den tidligere Føtex-bygning. Det er helt ufatteligt, at man i sin tid i kommunen lod sig spise af med et byggeri – det første store byggeri i Vanløse i mange år – hvor adgangen til det lokale medborgerhus blev gemt væk i det allermest usynlige hjørne af pladsen og i skjul af flaskeindleveringen. I stedet for at bakke op om samlende aktiviteter i bydelen, fejre fællesskaberne og stolt vise indgangen til Kulturstationen og de mange fine aktiviteter her blev hele facaden givet til en dagligvarebutik. Og i stedet for at gøre noget ved det nu, hvor Føtex er flyttet til Kronen, fortsætter farcen. Indgangen til Kulturstationen ligger stadig godt skjult bag cykelstativerne i det bagerste hjørne. Det er sådan en skam.

 

TORSDAG

Vores hverdagsmorgener er meget ens. Min mand står typisk først op og laver kaffe. Så står jeg op og drikker kaffe. Datteren står sidst op. Men hun har også bare to minutter til skole. Min mand har en time i bil til arbejde, og han kører først.

Jeg vinker altid farvel til vores datter, mens hun går ud af indkørslen. Det har jeg gjort, siden vi stoppede med at følge hende til skole.

I dag har jeg i mit hoved en dejlig film af en pige, der vokser op, mens hun går ud af indkørslen og vinker. Det er en film, der varmer om hjertet.

 

FREDAGJeg arbejder i Cyklistforbundet, og disse dage står i børn og unges tegn. 115.000 børn fra skoler over hele landet deltager i vores Alle Børn Cykler-kampagne, der skal inspirere skoler til at bakke op om børnecykling, så flere børn får fordelene af den motion, som cykling til og fra skole giver.

Og vi har for første gang et telt på demokratifestivalen Ungdommens Folkemøde torsdag-lørdag i Valbyparken. Her spørger vi de unge, hvordan vi kan cykle os til en mere bæredygtig verden.

Der er fuldt hus og god stemning i teltet, og jeg skal efter dagens besøg hilse og sige, at de har masser af ideer til et cykelvenligt samfund – lige fra bedre cykelstier til at måtte cykle to på en cykel.

 

LØRDAG/SØNDAG

Hver morgen kigger jeg på store Fillippa-træ i baghaven. Det er et kæmpe og meget flot gammelt æbletræ. Jeg ved ikke, hvem der har plantet det. Men jeg forestiller mig, at det var frk. Jensen, der flyttede ind, da huset var bygget i 1937. Jeg kan godt lide tanken om, at det har leveret æbler til mange generationer, og jeg kan godt lide træer, hvor man skal lægge hovedet tilbage og kigge op og ud over sin egen næsetip.

Derfor holder jeg også af rækken af de fredede træer på Katrinedals Skole ud mod Katrinedalsvej. Dem var der en del virak omkring, da skolen skulle udbygges. Flere mente, at de stod i vejen for en god løsning. Selv syntes jeg faktisk også, at det var lidt fjollet at holde fast i dem.

Men i dag, hvor den gamle, kedelige hæk er fjernet, kommer de store flotte træer virkelig til deres ret. Det var selvfølgelig helt rigtigt, at de skulle blive. Og jeg ved fra min datter, at der med den nye skolebygning er fundet en løsning, som eleverne er rigtig glade for.

Ellers stod weekenden i æblernes tegn.

Søndag holdt vi åben have, hvor venner og familie kunne komme og plukke alle de æbler, som de overhovedet kunne slæbe hjem, og puste ud med en kop kaffe lidt klassisk dansk æblekage.

Det er en hyggelig måde at se venner og bekendte på og skønt at se æblerne få ben at gå på. Det gør vi helt sikkert igen næste år.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Damhusengen bliver nyt leverum

Årstidsfest i Kulturstationen