Vælgerne valgte mange nye politikere til Borgerrepræsentationen ved valget sidste efterår. Arkivfoto: Dan Møller
in

Kulturrevolution på rådhuset

Det tager en supertanker 10 kilometer at dreje på grund af dens størrelse. Københavns Kommune har det på samme måde. Med næsten 50.000 ansatte og et svimlende milliardbudget er det ikke nemt at foretage en hurtig kursændring.

Men der er alligevel en mindre revolution i gang på Københavns Rådhus. En lang række af medlemmerne af Borgerrepræsentationen er nyvalgte, og hele fem ud af de syv borgmestre har aldrig prøvet at være politiske chefer før.

Det kan mærkes, at der er kommet nye politikere til på den forreste række. De er nemlig ikke så tilbøjelige til at tage embedsmændenes indstillinger for gode varer. Flere og flere anbefalinger som rådhusets tunge direktører lægger frem for de politiske udvalg bliver sendt retur til forvaltningerne med ordene: ’Duer ikke!’

Direktørgruppen har i mange år haft for stor indflydelse. De sidder på det tunge apparat og sender en evig strøm af sager i hovedet på politikerne, som kan have svært ved at holde deres politiske linje i et væld af afgørelser og papirer.

 

Men de nye politikere siger nu stop. De vil have indstillinger lagt frem som viser, at direktørerne kan tænke politisk. Problemet er bare, at der er meget langt mellem de politiske naturtalenter, når man ser nærmere på direktørerne på rådhuset.

Tag f.eks. embedsmændenes betjening af det vigtige Teknik- og Miljøudvalg. Her afgøres en række sager med stor betydning for københavnerne – hvor må man bygge nyt, hvor højt og hvornår? Men forvaltningen har endnu ikke fundet ud af, hvad deres politiske chefer egentlig vil med deres roller. De leverer fortsat indstillinger som er så knudrede og vanebestemte, at politikerne siger nej tak.

 

Et andet problem er, at forvaltningen ikke forstår politikernes ønsker om at tingene sker i et rimeligt tempo, så når en sag på planområdet efter forvaltningens mening først kan løses om fem til syv år, ja så siger den nye generation af politikere rungende nej.

Før i tiden var de mange konfrontationer på rådhuset mellem politikerne. I den kommende tid vil vi se konfrontationer mellem embedsmændene og de nye politikere. Men i modsætning til tidligere er der tale om konstruktive opgør, som er nødvendige for at få en ny kultur på rådhuset.

 

Flere politikere, som sidder på nye poster, har allerede nu vist, at de vil noget andet. Den nye beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonnning-Skovgaard (V), har fået luftet godt ud i kontoret efter Anna Mee Allerslev-skandalen og bl.a. sikret større opbakning til de borgere, der har brug for en førtidspension. Det var et område, der sejlede katastrofalt under hendes forgænger og den tidligere direktør.

Mia Nyegaard (R), som er vores nye socialborgmester, har bestået sin svendeprøve ved i budgetforhandlingerne at få afsat flere penge til sit hjertebarn, nemlig de hjemløse.

Der kommer mange kampe på rådhuset i den kommende tid, men som noget nyt vil de være til fordel for københavnerne og til ulempe for de direktører, som for længe har glemt, at det er politikerne, som skal styre supertankeren.

 

Carsten Mai analyserer politikken i København. Han var i otte år pressechef for tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. I dag driver han konsulentvirksomheden Carsten Mai & Co, som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation og politik. Han er uddannet cand.scient.soc. og bor med sin familie i København. www.carstenmai.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Carsten Mai

Om journalisten Carsten Mai

Carsten Mai analyserer politikken i København. Han var i otte år pressechef for tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. I dag driver han konsulentvirksomheden Carsten Mai & Co, som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation og politik. Han er uddannet cand.scient.soc. og bor med sin familie i København. www.carstenmai.dk

Nyt galleri på Vesterbro

Atter venteliste for børn fra København