Klimakvarteret på Ydre Østerbro - her Tåsinge Plads - er en af de grønne løsninger i København, som har vakt international opsigt. Arkivfoto: Anders Bentzon
in , , , , , , , , ,

Internationalt klimatopmøde næste år

Byer mødes: Borgmestre fra 96 af verdens ledende klimabyer – blandt andet fra Parris, New York, Tokyo og Singapore – skal i efteråret 2019 mødes i København til klimatopmøde. Onsdag aften blev København udvalgt som vært for C40 Mayors Summit.

København vandt topmødet foran Dubai og Washington DC.

»Jeg er enormt glad og stolt over, at verdens største byer har peget på København som vært for C40’s klimatopmøde i 2019. Det er en stor anerkendelse af vores klimaindsats. Topmødet vil sætte klimaindsatsen øverst på dagsordenen og inspirere hele verden med Københavns grønne løsninger,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

C40-topmødet i København vil have fokus på, hvordan byerne kan begrænse CO2-udledningen gennem grøn omstilling og klimatilpasning. Det er ambitionen med topmødet at levere resultater og ikke kun flotte ord og hensigtserklæringer.

København vil samtidig huse et parallelt borgertopmøde, som engagerer lokale københavnere og organisationer.

Københavns Kommune har netop afsat 7,1 millioner til topmødet i Budget19. Realdania, en af tre hovedbidragsydere til C40, har afsat 6 millioner kr.

I 2009 var København vært for FN’s klimatopmøde. thof

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

I karma og klimakvarterets tegn

Thyra Frank besøgte daghjem i Kastrup