Foto: Martin Sørensen
in , ,

Wow 🤩 Like 👍

Hvad der gemmer sig under jorden

ARKÆOLOGI. I torsdags kunne de nysgerrige kigge forbi Hans Tavsens Park og høre arkæologen fra Københavns Museum fortælle om den prøveudgravning, der lige nu finder sted i parken.

GRAVE: Det er tydeligt, at det interesserer byens borgere, når arkæologerne rykker ud for at kigge nærmere på historiens levn i den københavnske muld. Mange var mødt op torsdag eftermiddag for at følge arkæologernes arbejde i Hans Tavsens Park, hvor prøveudgravningen er i fuld gang.
Den skal afklare, om der stadig findes bevarede begravelser i parken og afdække hvor tæt, dybt og i hvor mange lag begravelserne ligger. Arkæologerne opmåler og fotograferer eventuelle begravelser, der viser sig, men begravelserne udgraves ikke. Den arkæologiske forundersøgelse vil danne grundlag for en eventuel fremtidig arkæologisk udgravning i parken i forbindelse med at parken omdannes.

Koleraens ofre
Hans Tavsens Park udgjorde mellem 1847 og 1880 midterstykket af den store frijordskirkegård under Assistens Kirkegård.
Under koleraepidemien i 1853 blev frijordskirkegården begravelsesområde for hundredvis af epidemiens ofre.
Omkring 1907 afgav man kirkegårdsarealer til legeplads og park samt til Jagtvejens Skole (Nørrebro Park Skole), Hans Tavsens Gades Skole (Blågård Skole) og Hellig Kors Kirke og præstebolig.
I 1907-08 blev frijordskirkegården omdannet til offentlig park. Hans Tavsens Park blev parkfredet i 1966.

Op til overfladen
Man har tidligere fundet rester af begravelser i og omkring Hans Tavsens Park. I 2015 blev der ved Nørrebro Park Skole udgravet 22 kistebegravelser og en knoglekule fra ca. 1863.
I 2012 fandt man dele af kranie og rygsøjle fra en ung voksen, da man reparerede basketballbanen i parken, og i 2005 fandt man et kirkegårdslag med menneskeknogler, da man renoverede Blågård Skoles gård.

Hvad synes du om artiklen?

4 points
Upvote Downvote

Total votes: 6

Upvotes: 5

Upvotes percentage: 83.333333%

Downvotes: 1

Downvotes percentage: 16.666667%

Written by Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Fremtiden for fixerum i byen

Beboerne på Platanvej nægter at give op