Trine Jeppesen i sin klinik på 1. sal på Amagerbrogade. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

Amagerlæge: Derfor er regionsklinikker en dyr og dårlig løsning

Lægemangel. Regionen har i flere år forsømt at gennemføre praktiserende lægers forslag til at løse lægemanglen i hovedstaden. Det er de ellers forpligtede til i loven, før de etablerer regionsklinikker på Amager og Bispebjerg Hospital, mener Trine Jeppesen, der har praksis på Amagerbro og er bestyrelsesmedlem i lægernes fagorganisation, PLO.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

AMAGERBRO: Som fortalt i sidste uges avis, vil Region Hovedstaden etablere regionsklinikker på Amager og Bispebjerg Hospitaler på grund af mangel på praktiserende læger. I København har 98 procent af lægerne lukket for tilgang af nye patienter, på Frederiksberg er tallet 100 procent.

»Her på Amager har vi også nået 100 procent. Så vidt jeg er orienteret, er der kun to læger i hele København, der har åben for tilgang, og jeg tror begge ligger i Brønshøj/Nordvest,« fortæller Trine Jeppesen.

Hun er praktiserende læge med klinik på Amagerbrogade og sidder desuden i bestyrelsen i lægernes faglige organisation PLO.

Hun mener, at regionen i årevis har bagatelliseret lægernes advarsler om, at lægemanglen, som man kender fra yderområder i Danmark, også har bredt sig i hovedstaden.

»Jeg vil tro, at PLO har brugt de seneste fire år på at forklare regionen, at der kommer et problem. I begyndelsen var de fuldstændig afvisende overfor, at lægemanglen eksisterede i hovedstaden. I den sidste sundhedslov har man lavet om på reglerne om, at man kan have frit valg af læge ud over de kilometergrænser, der var i gamle dage. Så regionen og kommunen har kunnet fordele folk i københavnsområdet til alle de læger, hvor der var noget restkapacitet, og de har selvfølgelig ikke haft interesse i at øge kapaciteten nogen steder, før den kapacitet var brugt op,« siger Trine Jeppesen.

»Nej, det er ingen aktion«

Problemet kom også til hovedstaden.

»Man kunne se sådan et rødt landkort, der bredte sig, og lige pludselig havde alle lukket for tilgang. Så var regionen sure i en periode og sagde, at det var en bevidst lukke-aktion fra PLO, og det til trods for, at i Region Hovedstaden passer hver læge i gennemsnit over 100 patienter mere, end det de skal. Så der er ikke noget aktion i det her, det er bare fordi, vi er nået over maxkapaciteten.«

Maxkapaciteten er det antal patienter, den enkelte læge skal passe. Efter den seneste overenskomst er det 1.650, og i følge Trine Jeppesen er gennemsnitstallet for læger i Region Hovedstaden over 100 patienter højere.

»Så alle læger her chipper ind i forhold til at gøre en ekstra indsats,« siger hun.

I Sundhedsloven åbner en paragraf mulighed for, at regionen kan åbne en midlertidig lægeklinik ved akut lægemangel.

»Men den slags initiativer må ikke blive sat i verden, uden at man har afsøgt alle muligheder for, at få etableret en fast læge til patienterne på PLO-måden. Det mener vi ikke, at man har. Der er rigtig mange initiativer og løsninger, der kunne have været sat i værk, og for lang tid siden, så det er ikke mangel på lægernes vilje til at løfte opgaven og tage ansvar som gør, at kapaciteten ikke er fulgt med,« siger Trine Jeppesen.

Mobilklinik frigiver lægetimer

Hendes egen klinik har startet projektet ’den mobile lægeklinik’, efter at læge Thomas Rasmussen på den anden side af gaden lukkede 1. juni, hvorefter 1.650 patienter stod lægeløse.

»Bekymrede patienter kimede vores sekretær ned dagligt, men vi havde allerede lukket for tilgang som alle andre. Det fik os til at gå i tænkeboks, for det er ikke ligetil at skaffe ekstra tider, når man hverken har hænderne eller kvadratmeterne til at placere dem i,« fortæller Trine Jeppesen.

Ideen med den mobile klinik opstod og åbnede mulighed for at servicere et stigende antal patienter, der er for dårlige til at komme i klinikken.

»Når vi arbejder med kroniske patienter, er det teamwork, hvor sygeplejersken tager blodprøver og måler lungefunktion, og når prøvesvarene er klar, ses læge og patient. Vi fandt ud af, at mange af de dårligt gående slet ikke får den samme service. De får typisk ’nødvendige’ sygebesøg, og der er prøver, de aldrig får lavet, fordi apparaturet står i lægeklinikken.«

»Med mobilløsningen har vi ansat en medicinstuderende, der er færdig som læge om et år. Han tager rundt en dag om ugen og tager prøver på dårligt gående patienter. Vi yder nu samme kvalitet i kontrollen som til de patienter, der selv kan komme, og vi har frigivet en halv dag i kalenderen til hver læge, som kan bruges til tider til flere patienter.«

Men initiativet blev bremset hos myndighederne.

»Vi har haft nogle positive møder med kommunen og regionen om projektet. Meningen var, at en ny ministeriel pulje kunne finansiere en bil, som flere læger kunne bruge på skift, mod at man fik plads til flere patienter. Men sådan et projekt tager tid at få gennem en bureaukratisk proces – så kommer der modkrav om, at du skal tage så og så mange patienter, og det havde Thomas Rasmussens patienter ikke tid til at vente på. Så nu er vi gået i gang med projektet udenom puljen i en privatbil. Vi er en lille klinik, der ikke bare kan smide en halv million efter en bil, som vi kun bruger en dag om ugen.«

Låst fast i klinik på 1. sal

Et andet problem forhindrer de praktiserende læger i at udvide, og nye læger i at etablere en praksis i København og på Frederiksberg.

»Jeg har for nylig kigget på en ejendom på Sundbyvester Plads for at se, om vi kan udvide vores kvadratmeter, så vi kan få en ekstra kollega eller ekstra personale. Men den koster jo 80.000 kroner i husleje om måneden, det er helt urealistisk. Og så har der i mange år været rigide regler i kommunalbestyrelserne om, at vi som læger ikke måtte købe os ind i stueplan, for de er forbeholdt de forretningsdrivende. Så vi sidder så mange læger her på Amager, fanget i de her lejligheder på første sal eller højere oppe, og vi kommer ikke videre, uden at vi får noget hjælp fra kommunen eller fra regionerne,« siger Trine Jeppesen.

Hun nævner også, at praktiserende læger er villige til at udvide med kvadratmeter på hospitalets matrikel – for eksempel der, hvor der nu planlægges etableret en regionsklinik.

Men hvad er forskellen på den løsning og så den regionsklinik, der er planlagt nu, hvor læger jo også vil tage imod patienter.

»Når man laver en klinik, som udelukkende er baseret på læger, der er ansat i kort tid eller vikaransat, så stimulerer det ikke til en løsning, hvor en fast læge, der kender patienten over lang tid, sidder samme sted i mange år. Det har vi set når regionsklinikker er oprettet i Nordjylland. Jeg har de sidste par år haft jeg ved ikke hvor mange administrationspersoner, politikere og folk fra Sundhedsministeriet ude for at opleve, hvordan det er at sidde i en klinik som den her. Og jeg har bedt mine patienter, ældre som yngre: Kan du ikke forklare de her politikere, hvad det er du sætter pris på ved en læge. De siger alle som en som det første: Det skal være en, som kender mig, kender min historie, så jeg ikke skal fortælle det hele forfra igen, og som jeg har tillid til. Og man opbygger altså ikke et tillidsforhold til en, som er på gennemrejse.«

»Hvis jeg var patient og borger herude, så ville jeg lave et borgerinitiativ, hvor jeg skrev til Frank Jensen og til Danske Regioners øverste chef, at I skal ikke sætte ting i verden, som ikke er det, borgerne efterspørger. Jeg ville da være skidesur over, at mine skattepenge bliver brugt til ting, som rent faktisk bremser det tilbud, jeg gerne vil have, og så er det rent faktisk dyrere.«

»Jeg kan kun sige: Regionsklinikker er en dyr løsning. Det er billigere at kaste penge efter det, de har brug for her, og jeg vil vove at påstå, at hvis viljen havde været der, så kunne vi sagtens have løst det. Og så havde vi ikke stået med et problem med, at 3.000 borgere skal losses hen i regionsklinikkerne.«

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Alle partier er med i budgettet

Vinderen tager det hele