Else Marie Nygaard kan ikke leve uden kaffe. Hun har et fleksibelt arbejdsliv, hvor hun kan arbejde meget hjemme. Foto: Martin Sørensen

MIN UGE I VANLØSE: Else Marie Nygaard

 

MANDAG Det er blevet vejr til regntøj og gummistøvler, men efter ugerne med tørke er regnen en velkommen afveksling, også selv om jeg har godt fem kilometer på cyklen foran mig. Jeg er journalist på Kristeligt Dagblad og indleder ugen med et længere redaktionsmøde. Jeg får tid til at smutte forbi vores ældste, som bor på Frederiksberg, inden jeg parkerer cyklen ved Damhusengens Skole. Som medlem af skolebestyrelsen skal jeg deltage i jobsamtalerne i forbindelse med ansættelse af nye medlemmer af ledelsesteamet. Dagens sidste stop er hos min søns klaverlærer, Sinne Bjerre, som i årtier har undervist Vanløses børn i klaver. Da jeg parkerer cyklen hjemme, konstaterer jeg, at vores lille græsplæne har genvundet dens grønne farve. I tiden med tørke har jeg næsten glemt, hvor grønt grøn er.

 

TIRSDAG Jeg indleder dagen med at tænde et lys, læse en tekst og overveje ordene i stilhed. Kristen meditation er fundamentet for min dag uanset, hvordan programmet er. Min hverdag er en vekselvirkning mellem hjemmearbejdsdage og dage, hvor jeg er ude i forbindelse interviews og reportage. I dag er en hjemmearbejdsdag, og jeg nyder at huset er stille og tager fat på at skrive. Lidt før syv står vores to hjemmeboende børn op. Mens jeg smører madpakke til vores yngste, kan jeg se at der er en utålmodig venten ved foderbrættet. Skovspurve og gråspurve venter på, at der bliver hældt foder op. At bo et sted, hvor fuglene flokkes og pindsvinet pusler bag hækken er en fornøjelse. Da min arbejdsdag er afsluttet, er jeg på skolen til et kort møde i vores yngstes klasse sammen med de andre trivselsforældre for at planlægge et forældremøde. Vi spiser i haven, og bliver enige om at gå en tur ned til Damhussøen .

 

ONSDAG Vi er tidligt oppe. Min mand skal til Jylland, så jeg skal følge den yngste i skole. Tænker man på folkeskolen som et sted med larm og uro, skulle man prøve at komme forbi min den yngstes klasse. Før klokken er otte er der ganske stille og børnene er fordybet i læsning. Før sommerferien var der skolebestyrelsesvalg. I aften samles de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Jeg har besluttet mig for at trække mig som formand. Det har været fire både meningsfulde og intense år på den post. Mens jeg forbereder mine bidrag til aftenens møde, kommer jeg til at tænke på, at Damhusengens Skole netop er fyldt et år. Det er med andre ord stadig en ganske ny skole, og det giver bestyrelsen og medarbejderne en unik mulighed for at være med til at udvikle stedet. Den pointe vil jeg gerne gøre klar på mødet, så jeg smutter forbi Sløjfen og køber en chokoladekage. I forbindelse med min tale på mødet bliver der tændt et lys i kagen, og jeg understreger det håbefulde i at være et år: Der er meget, som skal ske og samtidig meget man kan udvikle. Den nye bestyrelse har gode muligheder for sammen med ledelse og medarbejdere at præge stedet. Inden vi hæver mødet, har formandsposten skiftet hænder, mens næstformanden er genvalgt. Jeg er fortsat medlem af bestyrelsen, og engagementet i skolen er usvækket. Min mand kommer hjem til godnatkys, og inden har jeg fundet vej til sofaen og set ”Jackie O”

 

TORSDAG Morgenen er mild og jeg løber en tur langs søen. Det er et udsøgt frikvarter i bevægelse. Jeg stopper op ved bådebroen og tænker, at ejendomsmæglerne har ret: Det her er på landet i byen. Arbejdsdagen tilbringer jeg på hjemmekontoret. Der er sødmælk i køleskabet, så jeg laver en stor flat white. Jeg afrunder arbejdsdagen og cykler til Damhusengens Skole. Denne uge har været usædvanlig rig på møder på skolen. Der er sat fire timer af til jobsamtaler. Det er afgørende at vi finder de rette kandidater. Vores yngste kommer hjem fra FDF. Det frivillige arbejde som gøres i Vanløse FDF K19 er forrygende. Aftenen er blid, så da datteren er puttet, skænker jeg en gin & tonic og sætter mig ud i haven i selskab med drink og læsestof. Jeg læser en bog om selvglæde, som skal danne afsæt for et interview i næste uge. Mens jeg læser, sænker mørket sig, og jeg hører pindsvin pusle.

 

FREDAG Jeg har en fridag, og jeg nyder at have god tid til morgenmad og avislæsning. Jeg smutter forbi det lille skrædderi ved frikirken på Jernbane Allé, hvor jeg skal hente en nederdel. I sidste uge redede den afghanske skrædder et par bukser for mig. Skønt med en butik i nærområdet, som kan give tøjet længere liv. Jeg tilbringer gode timer med en kær, klog veninde i hendes sommerhus i Tibirke, inden jeg kører hjem med saltvand i håret og hovedet fuld af tanker. Mens jeg er ved at fylde vaskemaskinen, ringer vores nabo på døren med favnen fuld af hindbær og ribs, som han har renset og frosset ned til os. Han fylder snart 88 år, og er et unikum. Vi samles i stuen, og jeg mærker, at jeg glæder mig til fredag aften, som er vores familieaften. Vi afvikler aftenen nærmest rituel. Det er samme slags chips, der serveres, manden mixer sig en drink identisk med sidste uges. Jeg skænker rødvin og laver tomatsovs til pizzaerne, mens vi lytter til jazz.

 

LØRDAG Nybagte surdejsboller er smagen af en god lørdag. Sådan er det også i dag. Vi samles ved spisebordet og aftaler dagens gang. Ved at vælge den lokale folkeskole, har børnene et godt, lokalt netværk. Sønnen skal have gamle folkeskolevenner til spisning, mens den yngste skal overnatte hos sin bedste veninde, som hun deler vej og klasse med. Min mand og jeg skal til Aarhus for at fejre gode venners sølvbryllup. Inden jeg smider stiletterne er lørdag blevet til søndag, og jeg falder i søvn med 90er nostalgi i ørene efter at have danset til ”Den jeg elsker, elsker jeg”.

 

SØNDAG Vi tager en tidlig færge, så vi kan have tid med familien inden en ny uge melder sig. Det er 22 år siden, vi flyttede til Vanløse, og følelsen af hjem melder sig gerne, når vi kører forbi Damhussøen. Vi har en aftale om at plukke æbler hos en haveejer, som lavede et opslag i en Vanløse Facebook-gruppe om muligheden. Vi er den 12. familie, som kommer for at plukke, og det er svært ikke at begejstres over haveejerens gavmildhed. Senere kommer vores ældste på besøg, og vi hjælper hinanden med at lave aftensmad. En lille del af den velsmagende æblehøst bliver til rå æblekage. Ved mit natbord har jeg en bog, hvor jeg inden sengetid noterer ting fra dagen, som jeg er taknemmelig for. I aften vil jeg blandt andet skrive: At kunne samles alle fem ved bordet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Benspænd for kommunale solceller

Hende, der underholder børnene