in , , ,

Åben og giftfri have i Brumleby

Blomster og bier: ’Åben havelåge’ hedder et landsdækkende initiativ, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag, hvor der sættes fokus på dyrkning af haver uden gift.

På Østerbro åbner Troels Schmidt og frue deres have. Parret er særdeles aktive på den grønne front, som et blandt flere eksempler kan det nævnes, at Troels Schmidt indførte genbrug af blød plastik i Brumleby, inden kommunen var gået i gang med det.

I weekenden er det den giftfri have i Brumleby 123, som åbnes.

»Vi har aldrig brugt og vil aldrig bruge giftig kunstgødning af nogen art i vores have i Brumleby,« fastslår Troels Schmidt. Her vil der blandt andet blive fremvist solsikker. Der er også en bikube i haven.

Troels Schmidt har indgået aftaler med flere forretningsdrivende om at levere både økologisk affald og kaffegrums til haven i Brumleby, hvor jorden som al anden jord i København er præget af tidligere tiders forurening.

Der er åben havelåge i Brumleby lørdag og søndag, 18. og 19. august klokken 10-18. thof

 

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

New York City Ballet fejrer Tivolis 175 års fødselsdag

Gadefest for alle i Istedgade