Et kig ind i butikken på første officielle åbningsdag, torsdag. Foto: Dan Møller
in , ,

Like 👍

Butik til bekæmpelse af madspild

NYÅBNET. Too Good To Go har slået dørene op til sin første fysiske butik. Fra adressen på Nyelandsvej 21C sælges grossister og producenters overskudsvarer. H.K.H. Prinsesse Marie gav onsdagens åbningsreception et royalt strøg.

Af Bo Børresen

bob@minby.dk

FOR GODT TIL AT SMIDE UD: Den populære madspilds-app ’Too Good To Go’, som hjælper fødevareforretninger med at sælge deres overskydende mad, åbnede i sidste uge sin første fysiske butik.

Til forskel fra appen, så er det i butikken ikke detailforretningen men derimod grossister og producenters overskudsvarer, som man kan komme ind direkte fra gaden og købe i butikken på Nyelandsvej 21C.

Op mod 40 procent af Europas madspild sker inden maden når ud i forretningerne. Det er dette overskud – eller rettere spild – af madvarer, som Too Good To Go nu vil sælge fra butikken på Nyelandsvej.

En skæv etiket

En overskudsvare kan være en vare som af den ene eller anden årsag ikke kan sælges i supermarkederne. En årsag kan være noget så simpelt som en etiket, der sidder skævt.

Foruden at være et sted for salg og afhentning af overskudsvarer, bliver butikken på Nyelandsvej et mødested og læringsunivers for madspilds-interesserede. Man vil kunne få gode tips til at ændre sine mad- og indkøbsvaner, ligesom studerende vil kunne få hjælp til opgaver om madspild.

Borgermøde om byggeri ved Femøren Station

Nye studieboliger på Vesterbro