Stig Elling (K) forlader Kommunalbestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Stig Elling forlader politik

DEPRESSION: Stig Elling (K) forlader kommunalpolitik og sin plads som medlem af Kommunalbestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Det er længere tids depression, der tvinger den tidligere salgsdirektør i Star Tour til at sige stop:

»Jeg har valgt at være ærlig og sige, at jeg er ude i en depression. Jeg er nødt til at tage hensyn til mine kolleger og mig selv. Jeg beklager meget, også over for alle dem, der har stemt på mig, men jeg er nødsaget til at tage hensyn til mit helbred,« siger Stig Elling til Ritzau.

Depressionen fik i januar Stig Elling til at tage tre måneders orlov fra Kommunalbestyrelsen. Siden da har Det Konservative Folkepartis 1. sup-pleant, Karsten Skawbo-Jensen, varetaget Ellings kommunalpolitiske opgaver, og det ventes også, at Skawbo-Jensen nu får fast sæde i Kommunalbestyrelsen.

Stig Elling sad første gang i Kommunalbestyrelsen i perioden 2005-09. Ved seneste kommunalvalg i november 2017 blev han valgt ind med 450 personlige stemmer.

Stig Elling fortsætter som ambassadør i Bravo Tours på det, han selv kalder ’meget nedsat tid’. Han er 71 år, bor på Frederiksberg og er gift med Steen Andersen. bob

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Nye studieboliger på Vesterbro

Skraldeleg på Skydebanen legeplads