Flere strengeinstrumenter var i spil, blandt andet violiner. Foto: Dan Møller
in , ,

Elsker 😍

Sommer, sang og masser af musik

Skole i ferie: Violin, saxofon, guitar og slagtøj.

Der lød musik på mange forskellige måder og med stor entusiasme i sidste uge på Langelinieskolen i Holsteinsgade.

Her var der Summer Camp for børn i Østerbro Musikskoles regi.

Omkring 60 børn brugte den sidste uge i sommerferien på at lære at spille instrumenter.

Blandt eleverne var 10-årige Marius fra Sortedamsskolen.

»Jeg kan rigtig godt lide at spille musik og vil gerne lære at spille saxofon,« sagde han, mens han gav sig i kast med dette blæseinstrument.

Hårdt om morgenen

Marius spiller i forvejen el-bas. Langt de fleste elever var nybegyndere på instrumenterne, men ni-årige Nanna fra Heibergskolen havde dog gået til trompet et år.

»Det er lidt hårdt at komme op om morgenen,« erkendte hun.

Godt nok var mødetiden klokken ni og ikke otte, som det normalt er i skolen.

Men efter fem ugers sommerferie skulle hun lige vænne sig til det. Men hun er så glad for at spille musik, at trompeten vandt over morgentrætheden.

Nanna spillede sammen med Wilma på 10 år fra Kildevældsskolen, der var helt ny på trompet.

»Min veninde spurgte, om jeg ville med, og det ville jeg gerne,« fortæller hun årsagen til, at hun havde valgt denne aktivitet sidste uge i sommerferien.

På syv skoler

Østerbro Musikskole har været i gang i to år og har udvidet muligheder for at gå til musikundervisning for skoleelever på Østerbro.

Den kommende sæson er musikskolen at finde på seks folkeskoler på Østerbro.

Adem Fajkovic tog sammen med Iben Vestergård initiativ til dette ekstratilbud for børn på Østerbro. I forvejen findes Københavns Kommunes egen musikskole, men her er tilstedeværelsen på Østerbro meget begrænset, og samtidig er der venteliste, derfor er Østerbro Musikskole blevet en samarbejdspartner for kommunen, da flere børn dermed kan stifte bekendtskab med instrumenter.

»Mange børn vil gerne spille musik, og når der i forvejen er fodboldskoler, hvorfor så ikke musikskoler?« lød spørgsmålet, som Adem Fajkovic stillede sig selv.

Og derfor opstod den musikalske sommerferieaktivitet med flot tilslutning.

Håber børn fortsætter

Nu håber han, at flere af børnene har fået mod på at fortsætte og melder sig ind i musikskolen den kommende sæson.

Østerbro Lokaludvalg har støttet sommerskolen i musik, som sluttede af fredag med en stor fælleskoncert.

Det har været en udfordring at arrangere sådan et sommeraktivitet, hvor der blandt andet skulle skaffes instrumenter.

Her er der lavet en aftale med producenterne om, at de lejes et år, og så kan instrumenterne fortsætte i musikskolens regi den kommende sæson.

»Der har været et helt unikt fællesskab,« fortæller Adem Fajkovic og henviser både til børnene og de voksne undervisere.

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Flot redning af straffespark

En Vesterbrodreng vendte hjem til Østerbro