Børn og unge med minoritetsbaggrund skal i højere grad deltage i kultur- og fritidslivet på lige fod med etnisk danske københavnere. Det er en del af den nye integrationspolitik, som netop er sendt i høring. Børnene på billedet har intet med historien at gøre - de leger bare på Hulgårds Plads i Nordvest. Arkivfoto
in , , , , , , , , ,

Større krav i ny integrationspolitik

Retorikken er skærpet i den integrationspolitik, som politikerne i dag sender i høring. Nu skal københavnere med minoritetsbaggrund selv mere på banen i forhold til job og fritidsliv. Nødvendigt, siger borgmesteren.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal tage aktiv del i kultur- og fritidslivet, hvad enten det er at komme med snacks til børnenes fodboldhold eller selv spille badminton eller gå til kor.

Det er blot ét af de i alt fem pejlemærker i den nye integrationspolitik, som netop er sendt i offentlig høring.

I modsætning til den nuværende integrationspolitik, der er mere overordnet, er der i den nye, der skal gælde frem til 2022, i højere grad lagt op til, at københavnere med minoritetsbaggrund skal være aktive og selv gøre noget for dels at få jobs, klare sig bedre i skolen og deltage i lokalsamfundet.

»Det er et klart signal fra rådhuset, at vi forventer at voksne københavnere med minoritetsbaggrund deltager i forældremøder, i fritidslivet og er en aktiv del af samfundet, men vi vil også gerne have endnu flere børn og unge til at deltage i fritidslivet,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til Vanløse Bladet.

Hun mener, at blandt andet bandekonflikten i efteråret har vist, at der er behov for skærpede mål.

»Vi må erkende, at det vi har gjort ikke er nok, og at der behov for bedre integration.«

Fem pejlemærker

De fem pejlemærker er retningslinjer for målrettet indsats med integration, og kommunen vil finde penge til de forskellige formål hen ad vejen.

For beskæftigelses- og integrationsborgmesteren er det nummer ét at få flere københavnere minoritetsbaggrund i job og få især flere i uddannelse, flere børn og unge skal klare sig bedre i skolen – i dag får kun otte ud af ti elever med indvandrerbaggrund karakteren 2 (bestået) i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.

Og dobbelt så mange (16 procent) københavnere med minoritetsbaggrund er på offentlig forsørgelse end københavnere med dansk baggrund.

Give familier et skub

»Tallene taler jo for sig selv – selvom der gennem årene er gjort meget for at få flere indvandrere i job og uddannelse, er der lang vej igen, og vi må stille større krav og ikke have berøringsangst for at hjælpe de familier, der lige skal have et skub. Vi kan ikke acceptere, at vi har medborgere i København, der på snart sagt alle parametre ligger i 2. division,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Sproget er ifølge Lonning-Skovgaard altafgørende for god integration.

»Man er nødt til at have respekten for, at nu har man slået sig ned her, og så er der også en forventning om at være en aktiv del af et dansk fællesskab og lære sig dansk og sørge for, at ens børn lærer dansk. Det er naturligvis svært, hvis man ikke taler godt dansk, men så er vi tilbage til, at man skal sørge for at sende sine børn i vuggestue og børnehave og sørge for at ens børn passer skolen,« siger Lonning-Skovgaard.

Københavns Kommune har haft en integrationspolitik siden 2007, som er fornyet hver fjerde år.

Den kommende politik er netop sendt i høring, skal vedtages 13. december og skal gælde frem til 2022.

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Anja Berth

Written by Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Sjældent møde over salatskålen

Jeg keder mig, når folk er for ens