Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) besøger en klasse på Randersgade Skole ved en tidligere lejlighed i foråret. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , , , , , , , ,

Første skoledag skal helst være i folkeskolen

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) er klar over, at der er mange grunde til at vælge privatskoler, men det må ikke være det faglige niveau, som gør, at familier fravælger folkeskolen.


Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Skolestart: Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) havde selv sin første skoledag på Gavlhus Skole i Tingbjerg i 1969.

Han husker, hvordan han kendte nogen i sin klasse fra børnehaven, hvilket gav tryghed, men samtidig skolen også var en ny, stor ukendt verden. Han har stadig kontakt til klassekammerater fra sin skoletid.

På Gavlhus Skole var der midlertidige pavilloner. De stod der stadig, da skolen blev nedlagt i 1982.

»Nogen spørger mig nogen gange, om vi nu er færdige. Men det bliver vi aldrig i en dynamisk by,« siger Jesper Christensen om København, hvor børnetallet er gået op og ned flere gange gennem årene.

Skal være højt niveau

I disse år er alle de københavnske skoler enten blevet renoveret, i gang med at blive det eller på vej til det.

»De fysiske rammer skal være i orden, så vi forhåbentlig ikke længere skal høre på historier om uhumske og nedslidte toiletter og den slags,« siger han og erkender, at renoveringer af skolerne også har givet anledning til frustration, blandt andet kan nævnes Langelinieskolen som er trukket ud i årevis, efter flere ting er gået galt.

»Det har givet noget bøvl, men det er noget, vi er blevet bedre til,« siger han.

Rammerne er en ting, noget andet er indholdet i den københavnske folkeskole, som hele tiden er udsat for konkurrence for privat- og friskoler af mange slags.

Omkring en fjerdel af københavnske børn går ikke i folkeskole, et tal som har ligget stabilt i mange år.

Jesper Christensen håber, at endnu flere i fremtiden vil vælge folkeskolen. Han anerkender, at der kan være forskellige årsager til at vælge en privat- eller friskole, men for borgmesteren er det vigtigt, at det aldrig må blive et spørgsmål om faglighed, at man vælger folkeskolen fra.

»Der kan være mange årsager til at vælge privatskoler, måske skyldes det religion, og det kan også være traditioner i familien, eller man ønsker en mindre skole. Men det bør aldrig være fordi, at man er i tvivl om kvaliteten af folkeskolen. Hvis det er sådan, er det noget, som vi skal have bugt med. Det faglige niveau skal være højt,« fastslår Jesper Christensen, som lægger vægt på, at Københavns Kommune blandt andet er i gang med at gøre udskolingen mere tidssvarende og at efteruddanne skolelederne. Og så er der mange gode grunde til at vælge folkeskolen ifølge Jesper Christensen.

»Det er en del af det lokale fællesskab, og eleverne møder nogle, de tit kommer til at kende resten af livet. Og så har folkeskolen en enorm værdifuld sammensætning på tværs af etniske, kulturelle og uddannelsesmæssige skel,« siger han.

Jesper Christensen nævner også, at de fleste forældre, han møder, gerne vil folkeskolen og fremhæver foreningen ’Brug Folkeskolen’. I Københavns Kommune anno 2018 er folkeskoler ikke en standardiseret størrelse.

Der er rettighedsskoler, og skoler med mere idræt og bevægelse end andre. På den måde mener han også, at folkeskolen kan tilbyde forældre og børn noget af det unikke, de tit søger på privatskoler.

Ingen kan tale om folkeskole i de her år uden at tale om folkeskolereformen, som fik en betændt indledning i konflikten mellem lærerne og politikerne i foråret 2013.

Nu har reformen været i gang i fire år, og Jesper Christensen oplever, at der er kommet godt gang i samarbejdet mange steder med kultur- og idrætslivet under det, som hedder Åben Skole, hvor eleverne i løbet af skoletiden i langt højere grad end tidligere skal stifte bekendtskab med livet ude i virkeligheden.

»Men vi er langt fra i mål endnu. Det skal udbygges meget mere,« siger han og nævner også, at bevægelse i skolen skal udvikles, så det passer til de forskellige alderstrin.

»Der tales fra nogens side om at rulle skolereformen tilbage. Min bekymring er, at man fjerner de gode elementer fra reformen,« siger han.

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Rekordmange ved havnebadet på Islands Brygge

Løse hunde er til gene for strandgæster