Brede smil ved forrige års fest. Foto: Kronprinsensgade Havefest.
in , , , ,

Garden-party i Kronprinsensgade torsdag

GADEFEST. I morgen torsdag 9. august omdannes Kronprinsensgade til én stor havefest fra morgen til aften.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

KRONPRINSENSGADE: Fra klokken 09.00 i morgen torsdag 9. august gror græsset frem i asfaltjunglen, når butikkerne i Kronprinsensgade i samarbejde med interesseorganisation for erhvervslivet i Indre By, KBH – Commerce & Culture, inviterer til Havefest i Kronprinsensgade.

Havefesten afholdes i forbindelse med Copenhagen Fashion Week og byder på trendy festivalstemning, musik, aktiviteter, tilbud og konkurrencer inden i og uden for butikkerne.

Havefesten er en gratis, åben event, hvor græsset må betrædes af alle. Butikker og restaurationer på tværs af erhverv, brand og målgrupper samarbejder om at skabe en anderledes fest i det lokale byrum for alle byens brugere og besøgende.

Festen åbner allerede klokken 09.00 med morgenmad og varer til klokken 22.00.

Forskellige kunstnere sørger for fest-soundtracket fra scenen midt på gaden og leveres af gypsy-jazz-bandet Gypsy Vendetta og den internationalt anerkendte DJ Le Boeuf. Imens musikken spiller er der rig mulighed for at slænge sig på græsset og gå på opdagelse i butikkerne, som byder på ekstraordinære tilbud, forfriskninger, smagsprøver, goodiebags og oplevelser i forbindelse med havefesten.

Godtvejrspatruljen fra Ren Kærlighed til KBH kigger forbi klokken 15.00-18.30 og deler lomme-askebægre og lomme-skraldespande ud til gæsterne og deltager gerne i en snak om et rent, pænt og grønt København.

Se mere på Kronprinsensgades Facebook-side: www.facebook.com/kronprinsensgade

 

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Forslag – afgift på køer

Cirkus Arli for tiende gang