in

Mere økologi og bæredygtighed

Arkivfoto: Jonas Olufson/Scanpix

Supermarkedskæden Føtex ser en lys fremtid i økologiske varer og har derfor iværksat en plan, der skal øge antallet af økologiske varenumre fra 1.300 i dag til 2.000 i 2020. Ambitionen er, at Føtex skal have et økologisk alternativ til samtlige varer på hylderne, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Vil gerne rejse bæredygtigt

Rejser – og især med fly – er en af klimasynderne. Men 87 procent vil gerne rejse bæredygtigt, viser en undersøgelse i 12 lande lavet for Booking.com. De største barrierer for ikke at rejse bæredygtigt er prisen og at folk ikke ved, hvordan man rejser bæredygtigt. Den primære årsag til, at folk vil rejse bæredygtigt er, at de vil passe på den natur, de har oplevet på rejser, som for eksempel koralrev eller regnskove.

Plastikflasker skal være dyrere

Det skal være dyrere for danske forbrugere at købe plastikflasker med vand. Det mener socialdemokratiet, der foreslår at lægge pant på flere typer af plastikflasker, ligesom de vil indføre en ekstra afgift på plastikflasker. »Plastikforurening er et massivt problem i Danmark. Alt for meget plast ender i vores natur, i vores skove og langs vores strande«, siger miljøordfører i socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen til Ritzau. I Venstre melder man sig klar til at gøre plastikflasker dyrere.

Løb i Strandparken for børn

Vi smider mindre mad ud