Familien Rosentoft er hjemme igen. Her er de i Svanemøllehavnen, som de også sejlede fra i 2016. Foto: Dan Møller
in , ,

Elsker 😍 Wow 🤩

Vendt hjem fra verdenshavene

Jordomsejling. Familien Rosentoft fra Østerbro er denne sommer vendt hjem efter to års eventyr på havet. Nu er det vigtigt for familien at bevare roen og ikke ryge ind i hverdagens stress og jag.


Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Gensyn: »Det er en optur, og det er en nedtur.«

Sådan sammenfatter Cille Bindslev Rosentoft det at vende hjem fra en to år lang sejlads med familien ude i verden.

»Det er rigtig dejligt at se familie og venner igen. Det er meget lig det, som vi drømte om. Men samtidig bliver vi som familie nu mere spredt over det hele, og det bliver kun værre,« konstaterer hun og nævner blandt andet, at familiens ældste søn Gustav skal på efterskole.

Familien Rosentoft består af Cille og manden Christian og fire børn i alderen 15, 12, 8 og 0 år. Ja, det sidste blev født i vinter, mens de var afsted og kom til Danmark uden cpr-nummer.

»Selvfølgelig skulle vores eventyr være sådan,« siger Cille og tilføjer:

»Nu skal han vænne sig til at være i klapvogn. Det har han ikke prøvet før.«

Bevare roen

Familien solgte lejligheden i Nordre Frihavnsgade og tog afsted med båden Johanne i sommeren 2016.

De havde købt lejligheden næsten ti år forinden og brugt meget tid og mange kræfter på at sætte den i stand, hvilket var med til at hverdagen var meget hektisk ved siden af arbejde og familielivet med børn.

Salget af lejligheden for to år siden har finansieret deres verdensomsejling.

Nu er familien tilbage i Svanemøllehavnen, rig på masser af oplevelser og indtryk fra vand, øer og fastland især omkring Latinamerika og Caribien – og sejlturen over Atlanterhavet.

En del af oplevelserne har familien skrevet om jævnligt til Østerbro Avis gennem de to år.

Nogle spørgsmål er Cille træt af at svare på, efter de er kommet hjem:

»Det stresser mig, når jeg bliver afkrævet svar på: ’Hvad skal I nu lave’.«

Hun er klar over, at det er i god mening, at folk spørger, men for familien er det vigtigt ikke at ryge ind det stress og jag, som de var i, før de tog beslutningen om at tage ud at sejle.

»Vi har ikke noget behov for at vide, hvad der skal ske nu. Vi tager roen med os fra sejlturene. Vi knokler ikke bare uden at stoppe op,« understreger hun og supplerer:

»Vi har ikke været af sted for at falde ind i det samme igen.«

Frikvarter i vandet

Børnene skal begynde i skole her i august, den ældste, Gustav, skal på efterskole, hvor han skal tage 9. klasseeksamen. Mens Liva og Bertram skal i henholdsvis 3. og 6. klasse på Langelinieskolen.

»De er blevet meget selvhjulpne i forhold til deres alder og er meget omstillingsparate, men de får nok nogle udfordringer i forhold til at gå i skole igen. Deres frikvarter har været i vandet,« siger Cille, som har haft undervisningsmateriale med til dem.

Nogle gange undervejs blev Liva så vant til at tale engelsk, – som de talte med andre børn, de mødte undervejs – at hun fortsatte med dette sprog på båden med sin danske familie.

Akkurat som forældrene har det, er der også positive og negative ting for børnene ved at komme hjem.

»Det er dejligt at se sine venner igen. Men vandet er klamt her,« siger Liva om vandet med alger i København, som ikke står mål med det blanke vand i Caribien.

To års indtryk er svært at få et overblik over lige nu.

»Der er så mange fede oplevelser, og der er sikkert meget, vi først kommer i tanke om senere. Nogle af de gode oplevelser var at fange en Mahi Mahi (kæmpefisk, red) og sejle i jolle,« siger Gustav.

Oplevelserne vil for altid styrke dem som familie.

»Det var med stor ærefrygt, at vi tog ud, og vi er vokset med opgaven. Det er en sejr at få båden hjem i et stykke. Nu er vi rustet til hvad som helst,« siger Christian, og Cille supplerer:

»Vi har kunnet så meget som familie. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle elske at sejle, og at jeg skulle sejle over Atlanterhavet. Men selvfølgelig skulle vi det.«

En tryg verden

På første del af turen var det kun Christian – som har sejlet, siden han var barn – fra familien, som sejlede over Atlanterhavet.

Det skete med to kammerater, mens Cille og børnene fløj til Caribien.

På turen hjem var alle med, og alle er blevet rutinerede sejlere.

»Nu fortsætter vi med at sejle og at være glade for det,« siger Christian.

Både børn og voksne oplevede at få mange venner undervejs, som også var ude at sejle.

»Vi mødte hele tiden nye mennesker, og der var også hele tiden nogen at tage afsked med. Verden bliver mindre på den måde. Vi har venner i blandt andet Holland, Australien og andre steder i Norden,« siger Cille og tilføjer:

»Overordnet set oplevede vi også, hvor tryg verden er.«

Fulgt familie og venner

Med de elektroniske muligheder, som der er i dag, er der god mulighed for at holde kontakt med familie og venner i Danmark.

Det har Cille og Christian benyttet vidt forskelligt.

»Jeg har tilladt mig at være væk,« siger Christian, mens Cille var i jævnlig kontakt med folk i Danmark.

»Jeg oplevede, hvor meget jeg savnede venner og familie og hvor social, jeg virkeligheden er. Så jeg har haft behov for at have kontakt. Jeg har fulgt med i skilsmisser og fødsler,« siger hun og supplerer, at hun bevidst ikke har fulgt med i nyheder fra medier i Danmark.

Vil blive på Østerbro

Nogen fast bopæl har familien ikke endnu, men de har deres båd og et lejet værelse på Østerbro, en bydel de gerne vil blive boende i.

»Vi havde talt om at flytte på landet, men da vi satte os op på cyklerne på Østerbro, vidste vi, at det er her, vi hører hjemme.«

Uden at have travlt skal Christian undersøge et par jobmuligheder som tømrer, han har fået tilbudt. Men intet haster.

Og så er der lille Sylvester, som der skal passes på og endnu ikke er i institution. Han blev født 25. februar i år på St. Martin.

Blandt de mange oplevelser var et nyt barn en ekstra bonus, som kom ud af jordomsejlingen.

»Vi følte os så velkomne alle steder, både da jeg var til læge i Columbia, til scanning på Cuba og fødte på St. Martin,« fortæller Cille, som har en plan om at holde foredrag om jordomrejsen.

Opfordrer andre

Inden skolen sætter ind, bevarer familien i øvrigt noget af sejlerlivet. I de sidste uger af sommerferien er turen med båden Johanne gået til en øde ø i den svenske skærgård.

Engang i fremtiden skal familien formentlig på en længere rejse igen, så Sylvester også får en tur, han vil kunne huske.

»Men lige nu er tid til noget andet for børnene. Nu skal de lære noget andet end det, de kan lære af deres forældre,« siger Cille, som har en opfordring til familier, som går med samme tanker som familien Rosentoft.

»Det er med at komme af sted, hvis man har den drøm. Her efter to år efter det bare så sindssygt godt at tænke tilbage på, at vi turde, og vi gjorde det på vores måde. Gid der er flere, som gør det og tør at leve deres familie og hverdagsliv på en anden måde, ikke nødvendigvis med at sejle, men på en måde der passer dem. Det er afsted,«! siger hun og fortsætter:

»Og man kan godt få en baby undervejs.«

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Røveri i Matas i Skottegården

Løb i Strandparken for børn