Det er sjette år i træk, at Cirkus Arli spiller her på Frederiksberg Runddel. De fire foregående holdt det danske familiecirkus til på Frederiksberg Rådhusplads. Pr-foto
in , , ,

Elsker 😍

Cirkus Arli for tiende gang

JUBILÆER. For tiende år i træk lægger Cirkus Arli til på Frederiksberg. Forestillingen ‘Længe leve cirkus’ er en hyldest til cirkus i 250 år og spiller 11.-19. august på Frederiksberg Runddel.

Af Bo Børresen

bob@minby.dk

STUR STUR NUMMER: I år er det 250 år siden, at englænderen Phillip Astley opfandt det, som vi i dag betegner som det moderne cirkus.

I den anledning har Cirkus Arli valgt at kalde årets forestilling for ’Længe leve cirkus’. Anmeldere har kaldt den Cirkus Arlis bedste forestilling siden starten for 48 år siden.

2018-forestillingen indeholder blandt andet et af cirkusverdenens allerbedste kattenumre, Vlad Olandars dresserede katte. Fra Letland kommer dels Miss Jelena, som viser hulahop på en helt ny måde, og dels Sergejs Populans, som demonstrerer utrolig håndstand på en væltepeter.

Igen i år præsenterer Cirkus Arli franske Francesco Fratellini, som både er multiartist og manegeklovn med en masse nye skrupskøre påfund. Fra Sydafrika kommer Sarah Florees, som elegant optræder under cirkuskuplen i et fiskenet inspireret af tv-serien ’Game of Thrones’.

50 års trylle-jubilæum

Det moderne cirkus’ 250-års jubilæum og Cirkus Arlis tiende år i træk på Frederiksberg er ikke de eneste jubilæer. Cirkusdirektør Martin Arli kan nemlig fejre 50-års jubilæum som tryllekunster. I årets forestilling vil han fremtrylle duer og få dem til at forsvinde igen på en humoristisk måde.

Cirkusdirektørens søn, Alexander Arli, optræder med ’chinese pole’, som er en seks meter høj vertikal stang. Tyngdekraften er nærmest sat ud af kraft, når han sammen med Francesco Fratellini viser færdigheder i den lodrette stang.

Igen i år præsenteres Cirkus Arli-forestillingen af Bettina Arli, mor til Alexander Arli og gift med 50-års jubilaren, Martin Arli.

Der er forstillinger på Frederiksberg Runddel 13.-17. august kl. 17.00 samt 18 og 19. august kl. 11.30 og 16.00.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Garden-party i Kronprinsensgade torsdag

Frems kludetæppe tabte premieren