Foto: Fremad Amager Elite
in , , ,

Ny kunstbane i Sundby klar til Lyngby-kamp

Fremad Amagers 1. divisionsbrag mod Lyngby på søndag spilles som planlagt – i Sundby.

Af Jacob Schneider

SUNDBY IDRÆTSPARK: Det holdt hårdt med udsættelser og forsinkelser, men den nye kunstgræsbane i Sundby Idrætspark bliver akkurat klar til Fremad Amagers hjemmekamp mod Lyngby på søndag klokken 13.45, så de blå-hvide fans kan indtage lægterne i duften af plastic. Visse sektioner vil være spærret af, men ellers lover Fremad Amager den klassiske Sundby-stemning.

Dét efter en hed søndag i Hvidovre oven på sidste uges nederlag til Helsingør i sæsonens 1. divisionspremiere:

De blå-hvide startede opgøret mod oprykkerne klart bedst med overlegenhed i nærkampene, og selv om sammenspillet mangler noget med de mange nye folk i truppen, var der gode tendenser i opspillet. Den senest tilkomne Pierre Dahlin Larsen fra Helsingør nåede akkurat at komme med på holdkortet, og han viste giftighed sammen med Lukas Engel i angrebet.

Det var dog Mads Gabel, der fik hul på bylden, da han steg til vejrs efter et hjørnespark og skabte ravage hos modstandernes bageste skanse. 0-1 målet dumpede ind og blev noteret som et selvmål…

Fem minutter før pausen fik hjemmeholdet noget ufortjent bragt balance i regnskabet, men i anden halvleg overtog de mere af spillet og fik da også bragt sig foran i det 79. minut.

Men i kampens næstsidste minut lykkedes et sidste Fremad-pres, og Heini Vatnsdal fik prikket 2-2 målet ind. /jape

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Moderne dans med havnen som baggrund

Træt af »festivaler« ved vandet