in

Hvad er fordelene ved et samlelån?

At få et samlelån kan hjælpe dig med at gøre din lånevirksomhed mere overskuelig og eventuelt også billigere. Det kan på den måde være et sidste skub til at give dig mere ro i maven og stabilitet over din gældssituation.

Hvad er et samlelån?

Som navnet indikerer handler det om at få samlet lånene – og få samlet dem ét sted. Det gøres ved at gå til en udbyder af samlelån, som derved binder de løse tråde sammen. Og det kan have flere positive konsekvenser for dit vedkommende. For det første kan du være heldig at få et nedslag i pris, ved at de er samlet ét sted. Men mest af alt kan den ro i maven, den stabilitet og overskuelighed, som det kan give, være det hele værd. Nu modtager du kun én opkrævning fra én virksomhed, og du skal ikke have flere forskellige lån liggende fra en række forskellige lånevirksomheder.

I princippet kan du slå alle dine lån sammen; forbrugslån, kreditkortgæld, mindre banklån mv.

Hvornår er samlelån en god idé?

Et samlelån viser sig ofte at være et godt valg for dem, der har mange forskellige kreditorer. Her kan det være en gnavende stressfaktor at have mange lån liggende, og det kan i værste tilfælde resultere i, at der er lån, som du ikke får afdraget på. Dette er en ærgerlig situation, eftersom omkostningerne ved et lån, der ikke betales af på, kun vil blive højere og højere hen ad vejen.

Det er naturligvis gratis at undersøge mulighederne for at få sine lån samlet, og det kan være, at du her finder ud af, at det er billigere for dig. Netop prisen er den anden årsag til, at det kan være en god idé. Du får – lidt frækt sagt – en mængderabat, eftersom du får fra mange små lån til kun ét stort.

På samme vis som der er gode situationer at vælge et samlelån i, så findes der naturligvis også andre situationer, hvor det ikke er den rigtige løsning for dig.

Her skal det være et spørgsmål, om du er klar til at stifte gæld igen? Principielt er et samlelån et nyt lån, og hvis du ikke kan overskue at stifte en gæld på ny, er det ikke en god idé. At få samlet sine lån er ikke en magisk tryllestav, der slynges og derved nedbringer din eksisterende gæld.

Også prisen kan spille negativt ind, og at omlægge til et samlelån, hvis det er mere omkostningsfuldt, er sjældent en god idé. Sørg derfor altid for at danne dig et overblik over, hvor meget du kan spare – eller ikke kan spare – ved at omlægge dine lån til ét samlet.

Hvor kan jeg samle mine lån?

På samme måde som du kan låne penge online, kan du også undersøge mulighederne omkring at få dine lån samlet. Og heldigvis for dig er der mange forskellige tjenester, som kan give dig et overblik over de bedste leverandører og derved tage dig i hånden og hjælpe dig.

For at finde den rigtige låneudbyder skal du overveje flere ting – mest af alt prisen. Men der er også betingelser, som kan spille ind for dit valg. Det kan være både minimumsalder, men også krav til beløbsstørrelsen. Flere låneudbydere har nemlig både minimums- og maksimumsbeløb, som du skal befinde dig inden for for at kunne erhverve dig det pågældende lån.

Men i tilfælde af, at du finder en god leverandør, er der ikke lang vej igen. At omlægge sine lån til ét samlet online er faktisk både nemt og hurtigt. Du undgår lange kaffemøder med din bankrådgiver, og du kan gøre det hele hjemme fra din computer eller smartphone. Ydermere vil du opleve, at det ofte går hurtigere, end du havde regnet med. De fleste gange skal du ikke vente mere end et par dage, og så er du på rette spor.

Afslutningsvis vil jeg blot henvise til, at du læser betingelserne for lånet grundigt, inden du accepterer noget. Kun på den måde kan du blive indforstået med, hvad det kommer til at betyde for din økonomiske situation, så du kan få din lånesituation og din privatøkonomi tilbage på rette kurs. Og hvis et samlelån er den hjælpende hånd, du har brug for, er det bare med at komme i gang.

Flugtbilist tæt på at torpedere barnevogn

Giv blomster til dine kære – uanset anledning og årstid