in

Guide til valg af køkkenbordplade

Skal du have ny bordplade i køkkenet? Så har du måske allerede givet op, for det er en jungle at finde rundt i alle de forskellige typer af bordplader, som du efterhånden kan få. Og det kan være svært at vide, hvilken der passer bedst til dit hjem, dine behov og tilmed også din personlige smag. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal have en bordplade i træ? Eller en Corian bordplade? Vi guider dig gennem junglen af køkkenbordplader herunder.

Hvilke krav skal din bordplade kunne leve op til?

En køkkenbordplade er helt essentiel, og den er noget af det vigtigste i hele dit køkken. Har du nogensinde tænkt over, hvad du egentlig skulle gøre uden en bordplade? Men bare rolig. Det behøver faktisk slet ikke at være så avanceret at vælge en ny bordplade til dit køkken.

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvilke behov du har, og hvilke krav det så stiller til din fremtidige køkkenbordplade. Overvej følgende:

  • Kan den tåle alle funktioner og påvirkninger uden at blive ødelagt?
  • Ligger den i et passende prisleje?
  • Hvordan kommer den til at se ud om 10 år?
  • Passer den til elementer i køkkenet og til din personlige stil?
  • Hvor nemt er den at gøre ren?
  • Kræver den meget vedligeholdelse?

En køkkenbordplade er en forholdsvis dyr investering, men pas på med at gå for meget på kompromis. Det ender bare med, at du så skal skifte bordpladen ud allerede kort tid efter, og det bliver dyrere at købe en ny gang på gang end at lave én lidt større investering.

Overvej, hvad din bordplade skal kunne tåle

Det er en god idé at overveje, hvad det er, at du skal bruge bordpladen til. Hvad skal den kunne tåle? Og hvad kommer du til at udsætte den for? Dette kan nemlig have en afgørende rolle i forhold til, hvilket materiale du bør gå efter. Overvej derfor, om din bordplade kan tåle det, som den skal kunne såsom:

  • Varer, der bliver smidt op på bordet
  • Vand og jordrester
  • Varme gryder og pander, der bliver sat direkte på bordet
  • Køkkenmaskiner, der bliver trukket frem og tilbage
  • Olier eller andre fedtstoffer fra madlavning

Der findes mange typer af bordplader

Du kan vælge mellem mange forskellige bordplader i lige så mange forskellige materialer, og de forskellige materialer ser ikke kun forskellige ud – de kan også holde til forskellige ting. Derfor er det en god idé at sammenholde dine ovenstående overvejelser med de forskellige materialer.

Af populære typer af bordplader findes blandt andet:

 Bordplader i granit og skifer

  • Bordplader i akrylkompositmaterialer (corian og hi-macs)
  • Stålbordplader
  • Træbordplader
  • Bordplaner i klinker og fliser
  • Betonbordplaner
  • Terazzobordplader
  • Bordplader i laminat og linoleum
  • Bordplader i marmor, kalksten og travertin

Alt efter dine behov og din smag kan det være meget forskelligt, hvilken bordplade der passer bedst til dit hjem. Hvert materiale har forskellige egenskaber, holdbarhed og selvfølgelig pris, og det er alt sammen noget, som du bør overveje og tage stilling til.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Metropassagerer i panik i varmen

Er du effektiv, eller er du produktiv?