Claus Vandborg, B.93'er siden barndommen og i dag presse- og kommunikationschef i klubben.
in , , ,

Et liv med fodbold på og uden for banen – og bag mikrofonen

 

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Portræt: »Gunnar Nu Hansen tog mig i hånden, og jeg fik lov til at sidde ved siden af ham, når han kommeterede i den gamle idrætspark.«

Sådan fortæller den snart 60-årige Claus Vandborg om en oplevelse i barndommen.

Claus’ morfar var gode venner med den legendariske radio- og tv-kommentator Gunnar Nu Hansen. Og derfor fik han lov til at gå med i kommentatorpladsen, der var meget sparsomt indrettet i forhold til kommentatorpladser senere hen, som Claus Vandborg selv fik mulighed for at opleve gennem en lang årrække.

»Jeg tror ikke, at jeg var klar over, hvor stort det var,« siger Claus Vandborg i dag.

»Det var min første kommentatoroplevelse,« konstaterer han med henvisning til, at han mange år senere selv blev sportskommentator.

Det var på Eurosport gennem 18 år og med flere EM-, VM- og OL-slutrunder i bagagen.

Livslange venskaber i B.93

At han sad ved siden af Gunnar Nu Hansen i Idrætsparken, er også ganske betegnende for Claus Vandborgs liv, hvor sporten har været en rød tråd. Fra han som barn første gang sparkede til en bold i B.93 som lilleput til i dag, hvor han er presse- og kommunikationschef i netop B.93.

Tirsdag 4. september fylder Claus Vandborg 60 år.

Den gamle årstalsklub har været med hele vejen. Førsteholdet rundede han også og var i truppen til pokalfinalesejren i 1982 – klubbens seneste store triumf.

Han har spillet på og trænet hold i alle aldersklasser og på alle niveauer.

Claus Vandborg har siddet i klubbens bestyrelse og var i mange år med i redaktionen af klubbens medlemsblad.

For nogle år siden stiftede han gruppen »B.93’ere fra de gyldne dage«, som han er formand for.

Det er for B.93’ere, som var medlem af klubben, mens den stadig lå i området mellem Østerbro Stadion og Københavns Idrætspark frem til begyndelsen af 1990’erne, hvor Parken skulle (om)bygges.

»B.93 har givet mig utrolig meget, ikke mindst mange venskaber, livslange venskaber. Jeg tror, at 80 procent af mine venner er herfra,« siger han, mens hans møder Østerbro Avis på B.93’s terrasse på Svanemølleanlægget.

Altid på Østerbro

I det hele taget er han er han et kendt ansigt på Østerbro, hvor han har boet siden, han var barn.

Familien boede på Serridslevvej. I dag bor han Ved Klosteret få hundrede meter derfra.

»Jeg er ikke så glad for at komme uden for Østerbro. Jeg holder mig mest inden for murene,« siger han med et smil.

Som barn gik han på Vibenshus Skole, som ung blev han student fra Øster Borgerdyd.

Sidenhen arbejdede han som pædagogmedhjælper på Kennedygården, og i over 10 år var han lærer på Langelinieskolen.

»Jeg havde pragtfulde elever og vidunderlige kollegaer,« fortæller han om den tid.

Glæden ved at opleve børn og unge mennesker, der vokser med en opgave, har han stadig.

»Det er en stor glæde at se de helt små og kvinderne spille,« siger han.

Og i førsteholdets regi lærer han spillere, som kommer fra Brasilien, USA og Afrika at tale dansk.

»Det er motiverende at sidde over for nogen, som gerne vil lære,« som han siger.

Har fået Parkinson

Claus Vandborg er en mand, som kaster sig over de muligheder, som livet giver ham, og som han selv opsøger.

De senere år har han fået en ganske ufrivillig udfordring, da han er blevet ramt af Parkinsons Syge.

»For otte år siden fik jeg smerter i kroppen, som flyttede sig fra time til time. Det var virkelig underligt, og jeg gik til alle mulige undersøgelser, og jeg blev undersøgt på alle leder og kanter, indtil min læge sagde, at jeg skulle gå til en neurolog.«

»Så fik jeg undersøgt og konstateret, at jeg havde Parkinson, som er en uhelbredelig sygdom,« siger han og nævner, at han efter, han havde fået budskabet gik han ned i Føtex og købte rejer.

Han besluttede, at sygdommen ikke skulle bremse ham i hans aktive liv.

»Jeg har taget den udfordring ved at træne hver dag, lægge min kost om og leve sundt, og jeg synes, at jeg har det godt,« fortæller han og fortsætter:

»Jeg tror, at andre tog det værre, end jeg gjorde. Livet skal leves, også selvom det er svært.«

Otte år efter, at smerterne begyndte og seks og et halvt år efter, at han fik diagnosen, konstaterer han, at han har holdt sygdommen i skak.

»Det er status quo. Jeg tror og håber ikke, at det udvikler sig drastisk.«

Parkinson var ikke en ny sygdom for Claus Vandborg, da han selv fik den. På tæt hold havde allerede han set, hvordan en jævnalderende ven gennem livet havde levet med sygdommen. Og det er gået modsat ham selv.

»Han er dement og bor i De Gamles By,« fortæller han om sin ven.

Sådan er det langtfra gået Claus Vandborg. Som han siger:

»Jeg har Parkinson, men Parkinson har ikke mig.«

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

B.93 i selvironisk sæsonstart

Metropassagerer i panik i varmen