Alger i Sortedams Sø. Foto: Dan Møller
in , ,

København falmer før tid

Bladene bliver gule og brune, nogle af dem falder endda af træerne. Enkelte træer og en hel del buske må lade livet. Og så er der alger i søer og havet. Hedebølgen har mange konsekvenser i det grønne København.


Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Pyha: Efteråret er kommet tidligt til byen i år.

Dette udsagn kan undre i en så varm og tør sommer, som det er tilfældet i år.

Og når det gælder temperaturer og mængden af vand foroven, er der da heller ikke noget, som minder om efteråret.

Men det er der på andre punkter, netop på grund af den ekstreme varme her i sommeren 2018.

»Nogle træer smider bladene, og nogle har fået brune blade. Det er ikke fordi, de er ved at dø, men fordi de er stressede af varmen. Det er en reaktion, der plejer at komme om efteråret,« fortæller Morten Hjortgaard Christiansen, enhedschef i Center Drift Syd i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

»Nogle steder kan træer også smide barken. Det gør træerne ind i mellem, men det sker mere i varmen,« tilføjer han.

Buske er udsatte

Enkelte træer dør helt her i sommervarmen, men det er dog ikke så mange. Det er i højere grad buskene, det går ud over.

»Buskene er særligt udsatte. Deres rodnet er ikke så dybt som træerne, der som regel kan blive ved med at trække vand nedefra. Vi mister derfor nogle buske og enkelte træer,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

Der er også forskel på, hvor meget kommunen plejer træer og buske.

»Buskene vander vi ikke, medmindre der er flere lige ved siden af hinanden sammen med et træ, og dem i kummer får deres eget vand. Vi vander træerne rimeligt meget. Et træ kan hurtigt koste 10.000 kroner, så der er en investering i, at det skal have en god start.«

Græsset bliver grønt igen

Der skal spares på vandet denne sommer, og derfor er det begrænset, hvor meget kommunen vander.

Overalt kan man se gule græsplæner, men de bliver ikke vandet. Det må regnen tage sig af, når den kommer.

»Når det gælder græsplæner, så kan to-tre gange vand for oven gøre dem grønne igen sammen med nogle koldere temperaturer. Frøene vil etablere sig og gøre det grønt. Mere skal der ikke til. Men bliver der ved med at være tørke og varmt en måned endnu, og græsplænen bruges til boldspil og andet, kan de risikere at blive hullede og dø,« siger Morten Hjortgaard Christiansen.

I vandet i og omkring København har varmen også efterladt sig spor. Algerne trives i varmen både i byens søer, men også i havet ved København, hvor der har været rødt flag ved flere badesteder i løbet af sommeren.

Alger er naturens orden

Bekæmpelse af alger er ikke højt over prioriteterne i kommunen.

»Algerne kommer med vandet, og det er naturens orden. Der kommer altid flere ved ekstrem varme. Det er ikke noget, som vi har som førsteprioritet at gøre noget ved. Der skal være pænt og nydeligt i søerne, hvor folk opholder sig, og kommer der for meget op til overfladen, ser vi på det,« siger Morten Hjortgaard Christiansen, som fortæller, at kommunen ind i mellem samarbejder med beredskabet om alger, hvis sidstnævnte alligevel er ude i områder ved søer.

»Nogle gange taler vi med Hovedstadens Beredskab om at benytte pumper for at få algerne væk,« siger han.

En ting er, hvor meget naturen er påvirket af flere måneders varme. Noget andet er, hvordan mennesker reagerer. Københavnerne og folk udefra er langt mere udendørs, end de plejer at være. Det giver mere affald.

»I år har der nok været 110-120 tons affald mere i forhold til sidste år,« siger Morten Hjortgaard Chrsitiansen.

Ansvarsfølelse

Han fortæller, at kommunen hele tiden tilpasser behovet. I weekenden med Roskilde Festival er der for eksempel ikke så mange mennesker i København.

»Vi prioriterer løbende og ser, hvad der er af arrangementer i byen.«

Kommunen eksperimenterer med forskellige løsninger, så borgerne nemmere kan komme af med affaldet.

Blandt andet er der kommet affaldssortering op i nogle parker, og der er ansat ungarbejdere, som går rundt med kommunens faste personale og rydder op, hvilket samtidig skal give større ansvarsfølelse hos ungdommen. Som det er gjort før, appellerer Morten Hjortgaard Christiansen til borgernens eget ansvar.

»Vi samler affaldet op, men nogle borgere må jo smide det fra sig,« konstaterer han. Der findes da også borgerinitiativer, hvor folk selv samler affald op i parker og ved søer.

»En københavner sagde til mig: ’Det affald som byens borgere smider i vandet, må byens borgere jo tage ansvar for.’« fortæller han.

En dyrere sommer

Alt i alt betyder den varme periode, at der bruges flere kommunale penge på at vedligeholde byens grønne områder i sommeren i år i forhold til i fjor.

Men politikerne skal dog ikke finde flere midler frem til området. Det betyder, at der skal bruges mindre på vedligeholdelsen af de grønne områder til efteråret i forhold til sidste år.

»Vi er vant til at håndtere forskellige udfordringer. Vi allokerer ressourcerne på årsbasis og prioriterer opgaverne, så driften hænger sammen,« som Morten Hjortgaard Christiansen udtrykker det og tilføjer om en mulig besparelse resten af året:

»Så kan det være, at vi ikke kører så meget grenaffald væk til efteråret, men laver det om til flis på stedet.«

Morten Hjortgaard Christiansen sender i øvrigt en anerkendelse til de kommunale medarbejder i arbejdstøj, som har arbejdet og fortsat arbejder i heden denne sommer.

»Vi håndterer det, og medarbejderne knokler løs i 33 grader og gør et hårdt arbejde. Dem er jeg stolt af.«

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

MIN UGE I VANLØSE: Sabrina Speiermann

Bliv klogere på kviklån