130 julemænd, julekoner og nissebørn fra hele verden besøgte i denne uge Den Lille Havfrue på Langelinie. Foto: Dyrehavsbakken
in ,

Asgers turbulente barndom

Ny bog: Asger Thomsen, som her ses som barn på Østerbro på bogens forside, har netop udgivet en erindringsbog fra halvtredsernes Østerbro og tressernes Vesterbro.

Omdrejningspunktet i hans erindringer er Ringstedgade 5A i en treværelses baggårdslejlighed.

Herfra udgik hans verden med en opvækst præget af en alkoholisk far, der sjældent var hjemme, og når han var, var han som regel spirituspåvirket – eller snarere døddrukken og ofte i slagsmål med Asgers mor.

I Asger Thomsen fortællinger fra dengang fornemmes et stort svigt af barnet, som udmøntes i en skoletid på Øster Farimagsgades Skole, hvor Asger ikke rigtig forstod, hvad det betød at gå i skole og tit og ofte pjækkede – godt hjulpet på vej af sin mor.

I 1959, da Asger er 13 år, flytter familien til Vesterbro.

Asger er nu så gammel, at han går sine egne veje, og hans erindringer følger han frem til brydningsåret 1968 efter en på mange måder turbulent barndom, der har sat spor langt ind i Asgers voksne liv.

I en årrække har Asger Thomsen arbejdet som socialpædagog og fik tid til at skrive erindringerne efter han blev fuldtidspensionist og er bosat på Femø med sin kone.

Bogen er udkommet på skriveforlaget.dk. rem/thof

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Unitarernes Hus

QUIZ: Gæt et springvand