Fotos: Liselotte Sabroe og Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
in ,

GRØNNE TONER: Sommermusikken er tilbage i Valbyparken

GRØN 2018. Årets grønne koncerter blev sunget i gang på Tiøren på Amager, og på søndag slutter festen så traditionen tro i Valbyparken, hvor Muskelsvindfonden og Tuborg har sørget for et brag af et musikalsk program. Læs med her:

DJ JOSEFINE WINDING & EMMA ACS

GHETTOBLASTER-SCENEN: En ny scene har fundet vej til Grøn 2018, den lyder navnet Ghettoblaster-scene og måske kan du genkende den gedigne ghettoblaster fra Roskilde Festival 2014. På Grøn 2018 flytter de to DJ’s Josefine Winding og Emma Acs ind i ghettoblasteren og spiller Valbyparkens grønne fest i gang klokken 13.00, hvor også koncertpladsen åbner.

 

CISILIA X JOEY MOE

NOVA-SCENEN: Når KLOKKEN SLÅR 13.45 går to vaskeægte hitmagere på Nova-scenen. Der bliver lækker pop på alle tangenterne, når Cisilia og Joey Moe viser, hvad de har fået ud af deres nye samarbejde. Forud for deres optrædender på Grøn 2018 har de to kunstnere lavet en spritny fællesudgivelse, som man vil have mulighed for at høre live i Valbyparken på søndag.

 

AQUA

GRØN SCENE: Det er 21 år siden, at Aqua blæste verden omkuld med megahittet ’Barbie Girl’. Siden er meget vand løbet gennem åen for bandet, der har turneret verden tynd. Den legendariske popgruppe har været på Grøn tre gange før, senest i 2008, hvor bandet netop var gendannet og med det ene hit efter det andet skabte fest og glæde. KLOKKEN 14.55 er Aqua klar til at indtage Grøn scene igen.

 

DJ’S & IRIS GOLD

GHETTOBLASTER-SCENEN: Når KLOKKEN RAMMER 16.00 får de to DJ’s Josefine Winding og Emma Acs fornemt besøg i ghettoblasteren, når den fremadstormende, talentfulde danske-jamicanske rapper, sangerinde og sangskriver Iris Gold lægger vejen forbi. Der bliver garanti for et vaskeægte brag af en feststemning fyldt med både attitude og dansebeats.

 

PHLAKE

NOVA-SCENEN: Phlake fik sit store gennembrud i 2015 med singlen ’Pregnant’, og blev på rekordtid et af Danmarks mest populære bands. Siden de for første gang gjorde hele Danmark bløde i knæene, har duoen udgivet to albums og et væld af hitsingler. Phlake udgøres af to Albertslund-drenge – Mads Bo på vokal og Jonathan Elkær bag knapperne. Lyt med, når de indtager Nova-scenen KLOKKEN 16.30.

 

DJ’S & ERICKA JANE

GHETTOBLASTER-SCENEN: KLOKKEN 17.20 kan det bestemt godt betale sig at finde vej tilbage til Ghettoblaster-scenen, når de to DJ’s Josefine Winding og Emma Acs får et nyt fornemt besøg i ghettoblasteren. Denne gang er det dansk-filipinske Ericka Jane, der er blevet kaldt et af de mest lovende nye kvindelige håb på den danske R&B-scene. Lyt selv med på søndag i Valbyparken.

 

D-A-D

GRØN SCENE: Siden 1980’erne har den danske rocksucces D-A-D turneret Danmark, Europa og USA tyndt. Gruppen har eksisteret i omtrent ligeså mange år som Grøn Koncert, og bandet har været med hele syv gange siden debuten i 1995. Jesper Binzer, Stig Pedersen, Jacob Binzer og Laust Sonne sørger for masser af energi og el-spade, når de går på Grøn Scene KLOKKEN 17.50.

 

SUSPEKT

NOVA-SCENEN: Suspekt og Grøn har efterhånden et stærkt bånd – gruppen har været med rundt i 2008, 2014 og 2016 – plus ’det løse’, hvor drengene har optrådt til koncerter som del af andre konstellationer. Der er altså tale om regulære Grøn-veteraner. De tre vestegnsdrenge er stolte over at støtte op om den forskellighed og mangfoldighed, Grøn repræsenterer. Lyt med når SUSPEKT indtager scenen KLOKKEN 19:10.

 

LUKAS GRAHAM

GRØN SCENE: Det er en hjemvenden af de større, når Lukas Graham indtager Grøn Koncert. Stedet hvor det hele begyndte, og stedet, hvor bandet ikke har været tilbage siden 2015. I mellemtiden har de rejst verden tynd og etableret sig som et verdens bedste livbands. Nu de dog tilbage i Danmark, og du kan opleve Lukas Graham, når de lukker Grøn 2018 fra KLOKKEN 20.25.

DAD på scenen til Grøn på Tiøren i København. Grøn 2018 afholdes på Tiøren på Amager i København, torsdag den 19. juli 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018)

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

SydhavnsCompagniet nappede den store sejr

4,5 milliarder år udleves på 470 meter