130 julemænd, julekoner og nissebørn fra hele verden besøgte i denne uge Den Lille Havfrue på Langelinie. Foto: Dyrehavsbakken
in ,

Julemænd mødtes ved Den Lille Havfrue

Tradition: Der er ikke noget at sige til, hvis du ikke er i julestemning lige nu her i sommerheden.

Men vi er tættere på næste jul end på last christmas – faktisk er der kun fem måneder til vinterens store højtid.

Hvert år siden 1957 har julemænd fra hele verden samledes i verdens ældste forlystelsespark Dyrehavsbakken nord for København til Julemændenes Verdenskongres i dagene 23-26. juli, som svarer til dagene fra lillejuleaften til anden juledag fem måneder senere.

Som sædvanlig er det også tid til en københavnertur langs vandet for alverdens julemænd. Flere end 130 julemænd, julekoner og nissebørn fra hele verden besøgte Den Lille Havfrue på Langelinie og Amalienborg.

Gæsterne spiste også risengrød på Ofelia Plads, gik parade gennem Nyhavn og var på kanalrundfart.

Julemændenes Verdenskongres er i øvrigt samtidig optakten til en nyhed i Bakkens 435 årige historie.

Forlystelsesparken vil for første gang have åbent i november og december og følger dermed i fodsporene på lillebroderen Tivoli, som har praktiseret det i mere end 20 år. thof

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Borgmester scorede på straffespark

36 projekter udskudt i København