Foto: Benedicte Lorenzen
in ,

Midt i en opbrudstid – et sidste farvel til Mozarts Plads

METROTID. Byggerod hobede sig op på Mozarts Plads i sidste uge, hvor arbejdet med at gøre pladsen klar til metroens indtog begyndte. Iben Sørensen og Paul Didorff er kommet på pladsen i mere end 20 år, og de bliver her til det sidste.

MOZARTS PLADS: En saga blot. Så kort kan den hedengangne Mozarts Plads vel beskrives, efter Metroselskabets maskiner i sidste uge begyndte at fjerne byrumsmøbler, plantekasser og det lille træhus, der gennem flere år har dannet rammen om pladsens fælleskab.

Om ganske få uger vokser det store grønne metrohegn også op og afspærrer Sydhavnens centrale plads for de brugere, der er kommet her gennem mange år.

Stedet at mødes

Avisen lægger avisen vejen forbi Mozarts Plads fredag eftermiddag, hvor bunker med brækkede brædder, afrevet rockwool og en gennemgående opbrudsstemning møder øjet.

På en betonklods i kanten af pladsen, sidder to af pladsens brugere, der bliver her til det sidste. Det fortæller Iben Sørensen, der er kommet på Mozarts Plads i mere eller mindre 27 år, som hun siger:

»Jeg er måske ikke kommet her hver eneste dag, men vi har ofte sagt, ‘Skal vi ikke lige tage op på Mozarts Plads og hygge os?’ Her har man kunnet møde alle ens venner, som bor i nærheden, og som kommer her. Det betyder faktisk en hel del, at man har et sted at mødes. Det er ligesom folk, der kommer fra andre lande, de mødes på Hovedbanegården. Vi mødes her på Mozarts Plads, enten ved springvandet eller ovre på den anden side,« fortæller Iben Sørensen.

Hun supplerer straks med en røverhistorie om dengang en af pladsens brugere tog sig en dukkert i springvandet uden tøj på, så buschaufføren, der netop kom forbi, var ved at køre galt i ren forbavselse.

Et helt familiefirma

Ved siden af Iben Sørensen har vennen Paul Terrance Morgan Didorff også slået sig ned på betonklodsen under træernes svalende skygge:

»Ja, hans far var englænder, men vi kalder ham bare Polle,« forklarer Iben Sørensen.

Polle er også en af pladsens faste brugere:

»Jeg er født og opvokset i Valby og Sydhavnen, så jeg er kommet meget på Mozarts Plads, når jeg ikke lige har sejlet eller været i spjældet. Meget af min familie har boet her i Sydhavnen. Det er jo nærmest et helt familiefirma, vi har herude, det lyder så flot,« konstaterer han.

Jagten på nye mødesteder

Et kort blik på den opbrudte Mozarts Plads fortæller dog også, at tiden her meget snart er forbi. Hvor brugerne så vil gå hen ved Iben Sørensen ikke:

»Jeg ved ikke, hvor jeg vil gå hen, når det grønne hegn kommer. Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvor jeg skal sidde. Jeg finder bare en bænk et sted. Det blev foreslået, at vi skulle sidde oppe i hundelortparken, hvor de havde sat nogle stole op. Men det gider jeg altså ikke, så vil jeg hellere sidde på græsset ved siden af,« siger hun og fortsætter:

»Det vigtigste er dog, at vi ikke sidder for mange samlet det samme sted, for så kommer der for meget larm og skænderier, snakken går højt, og det kan naboerne ikke lide. Jeg vil ikke have ballade for at sidde et sted, så vil jeg hellere gå et andet sted hen og sidde i fred,« siger Iben Sørensen.

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Valby Langgade mangler cykelsti

Helles herlige oase i Dragør: Et skønt mix af nyt og gammelt