At graffitikunsten kan lyse en bydel op, beviste gadekunstnere, da de malede en kæmpe udgave af Sydhavnens tidligere statsminister Anker Jørgensen på en væg ved Karens Minde tilbage i 2016. Arkivfoto: Klaus Sletting
in ,

Street-art. Workshop hjælper børn ind i street-artens forunderlige verden

GADEKUNST: Spraymaling, skilte, tegn, symboler, stencils og miniature-figurer. De kreative udtryksformer kender næsten ikke nogen grænser, når det kommer til street-art, Og i weekenden kan man blive klogere på denne farverige verden , når billedkunstner Rasmus Lind Greiner fra Børnekulturstedet Karens Minde inviterer på en tre dage lang workshop for Sydhavnens ferierende børn og unge.

På workshoppen vil billedkunstner Rasmus Lind Greiner tage de 7-15-årige deltagere med ind i gadekunstens mange forskellige udtryk, ligesom han vil præsentere en række forskellige teknikker og genre, som er blevet brugt til at udtrykke sine kunstneriske talenter i det offentlige rumme gennem tiden. Der bliver naturligvis også rig mulighed til at få lov at prøve de mange forskellige teknikker af. Prøv eksempelvis kræfter med graffiti, arbejd med stencils og skilte, eller hvad med at lave små figurer eller miniature-installationer, som kan placeres rundt om i byen?

Rasmus Lind Greiner har selv lavet mange forskellige gadekunstprojekter, hvoraf nogle er blevet udstillet på gallerier og museer. Blandt andet har han lavet det internationale gadekunstprojekt Pink Army, hvor små lyserøde soldater spredte sig rundt om i hele verden.

Workshoppen arrangeres af Børnekulturstedet Karens Minde i samarbejde med Fællesskaberne og Fritidscenter Indre Valby. Den finder sted ved Idrætscontaineren på Sjælør Boulevard 133, 20., 21. og 22. juli klokken 11.00-16.00 alle dage. Workshoppen er gratis, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man dukker bare op, når det passer ind i planlægningen. belo

 

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Howitzvej er lukket for trafik

75 procent flere cyklister langs Havneringen