Philip Aggesen i Davids Kirke. Lørdag 21. juli kan han sætte sig til rette i Notre Dame. Arkivfoto: Michael Paldan
in ,

Lokal organist spiller i Notre Dame

KONCERT: Østerbroere på ferie i Paris kan 21. juli møde et ansigt fra egen bydel i centrum i en af den franske hovedstads helt store attraktioner.

Lørdag 21. juli klokken 20 sætter Davids Kirkes organist Philip Aggesen sig til rette på det 30 meter høje orgelpulpitur i Notre Dame, hvor han vil spille Louis Viernes 6. symfoni.

Den mægtige domkirke har plads til ikke færre end 9000 tilhørere, så turister i den franske hovedstad kan roligt lægge vejen forbi og dele det berusende øjeblik. Et antal af stole vil dog være reserveret menighedsmedlemmer fra Davidskirken.

For Philip Aggesen er Notre Dame og dens romantiske orgel altid fremstået som noget mytisk og dragende. Den unge musiker drømte om at videreuddanne sig hos katedralens domorganist.

Philip Aggesen valgte af flere grunde at gøre sit orgelstudium færdig i Danmark. Men kontakten til domorganisten bibeholdt han.

Derfor skal han nu spille ved en af de berømte lørdagssoireer i den mægtige kirke. Og det bliver i familien, for han har valgt at spille en symfoni af Vierne, en af Notre Dames tidligere organister.

Philip Aggesesen er født i Fredericia, hvor hans far er organist ved Trinitatis kirke. Han er uddannet i improvisation fra Konservatoriet i København, står bag en kirkemusikfestival for ny musik , blev organist ved Davids kirke for fire år siden og fik årets talentpris på Frederiksberg i 2015. thof

 

 

 

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Forvaltningen: Vi holder nøje øje med området

Sæt penge i banken ude på gaden