Foto: René Mølskov
in ,

Forvaltningen: Vi holder nøje øje med området

Byudvikling. Forvaltningen holder øje med trafikken, men flere af ønskerne er uden for deres ansvarsområde.

Af René Mølskov

rem@minby.dk

 

Foto: René Mølskov

LÆS OGSÅ: Forældre frygter ny skolevej

En del af ønskerne fra beboerne i Nordhavnen ligger ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen uden for deres område. Alligevel holder de øje med situationen, oplyser enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen Ivan Partov i et mailsvar til Østerbro Avis:

»Vi følger situationen i området nøje, og vi er i konstant dialog med By & Havn og skolerne om at etablere sikre skoleveje, men Nordhavn er et byudviklingsområde, hvor der er stor byggeaktivitet,« siger han og fortsætter:

»Byggeaktiviteten vil sætte sit præg på trafikken, da der blandt andet skal fragtes materialer til byggepladserne i området, men vi gør fra forvaltningens side alt, hvad vi kan for at sikre de bedste trafikale forhold for de bløde trafikanter.«

Desuden er beboernes vurdering af at krydset er dødsensfarligt ikke et synspunkt, som han deler:

»I den periode, hvor Århusgade er lukket, kan man benytte de to signalregulerede kryds ved henholdsvis Marmorvej og Sundkrogsgade til at krydse Kalkbrænderihavnsgade. Selvom der er meget trafik, som kan gøre, at det føles utrygt, er de to kryds signalregulerede, så man sikkert kan krydse gaden,« siger han.

Forvaltningen oplyser, at det er korrekt, at der er planer om at lave lysregulering i krydset ved Sundkrogsgade og Helsinkigade, men at det er By&Havn, der står for det. Samtidig oplyser forvaltningen at fartregulering og eventuel blå cykelbelægning er en beslutning, der ligger hos Københavns Politi.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

René Mølskov

Written by René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Biavler for en dag

Lokal organist spiller i Notre Dame