Gitte Hedeby var med i 2014 til at arrangere byfesten i Vanløse. De seneste par år har hun ikke været med, men nu har hun selv taget initiativ til Vanløse Byfest. Arkivfoto
in ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Vanløse får kæmpe byfest

Lørdag 25. august bliver hele Vanløse samlet i en kæmpe byfest med boder, musik, idræt og underholdning. Arrrangøren Gitte Hedeby opfordrer alle erhvervsdrivende og beboere til at bakke op om byfesten.

Alle har brug for en byfest.

Sådan lyder det fra Gitte Hedeby, der er ejer af Café Oasen og tidligere medarrangør af Vanløse på Den anden Ende, der har fundet sted i ti år, de seneste år arrangeret af handelsforeningen og uden Gitte Hedeby.

I år holder dén byfest pause, da erhvervsforeningen først nu, som tidligere beskrevet i Vanløse Bladet, har modtaget penge fra lokaludvalget som blev bevilliget til festen.

Derfor har Gitte Hedeby på egen hånd taget initiativ til at holde en byfest i år: Vanløse Byfest – ikke at forveksle eller sammenligne med Vanløse på den anden ende, som kommer tilbage igen næste år.

Nuvel.

Gitte Hedeby har søgt og fået penge fra Vanløse Lokaludvalg til at holde festen – hele 138.000 kroner har Hedeby fået.

Byfesten i år finder sted 25. august fra klokken 10, og der vil være lukket for trafik på vJernbane Allé mellem Jyllingevej og Jydeholmen.

»Jeg håber, at rigtigt mange borgere og erhvervsdrivende vil bakke op om byfesten, som ligesom altid skal samle Vanløse. Det fede ved byfester er, at der er noget for alle, små, store, børn og voksne, men det er i høj grad op til de erhvervsdrivende og folk at bakke op om festen,« siger Gitte Hedeby.

Vise hvad man kan

Lige nu har hun travlt med at fortælle virksomheder og sportsforeninger om mulighederne for at blive synlige til byfesten.

»Det handler en byfest også rigtigt meget om – foreninger kan vise hvad de kan, og så bliver man måske interesseret i at gå til fægtning eller håndbold. Og der plejer at være tradition for at butikker og forretninger har boder ude foran,« siger Gitte Hedeby, der også har styr på musikken.

Musikken er på plads.

Der bliver masser af musik for børnene med Jungle Jim, Anjas Musikskole, Børn to be wild, der spiller gamle Pink Floyd-numre. Om aftenen på torvet er der Gasbox med gamle Gasolin-numre samt Ringo Dennov.

Vanløse Byfest er for alle, og Gitte Hedeby fra Oasen svarer på spørgsmål, hvis man vil vide mere om boder eller arrangementer.

Hvad synes du om artiklen?

6 points
Upvote Downvote

Total votes: 16

Upvotes: 11

Upvotes percentage: 68.750000%

Downvotes: 5

Downvotes percentage: 31.250000%

Anja Berth

Written by Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Opgradér haven på eksklusiv vis

Jazzen tager ud i Sluseholmens blå