Tue Christensen på en tom Balders Plads. Fra den 6. juli til den 15. juli forventer han, at 20.000 mennesker kommer forbi pladsen. Foto: Simon Reenberg.
in ,

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Arrangør af Jazz på Balders Plads: Mit bedste projekt nogensinde

Tue Christensen brænder for jazz, for god musik og for gode ideer. Jazzfestivalen er lige om hjørnet, og Balders Plads står stærkere end nogensinde før, mener arrangøren selv. Det på trods af at det hele var lige ved at gå galt i 11. time.

Jazz på Balders Plads trækker i dag 20.000 mennesker over ti dage, men det har ikke altid været sådan. Faktisk meget langt fra, og så sent som i år var det hele ved at falde fra hinanden på en gang.

Historien starter i 2011 med en børnehave, en kaffebar og en ubrugt plads.

Manden bag det hele hedder Tue Lund Christensen, og udviklingen på Balders Plads handler også om hans udvikling.

Han startede med at erhverve sig Røde Roses Kaffebar på Balders Plads, som tidligere var en udflytterbørnehave.

»Børnehaven var ved at lukke, så der skulle ske noget. Jeg foreslog, at jeg kunne lave kaffebar og betale huslejen. Det fungerede godt i nogle år,« siger Tue Christensen, der selv havde barn i børnehaven.

Tidlig succes på pladsen

Men en nyåbnet kaffebar brander ikke sig selv, og i stedet for at gå klassisk til værks med markedsføring kiggede Tue Christensen ud på pladsen foran kaffebaren.

»Balders Plads har et fint podie, jeg er selv musiker. Hvordan kan jeg udnytte det,« siger han.

Det kunne han ved at melde sig til Jazz festivalen, og det gjorde han så for første gang i 2011 for at øge kendskabet til kaffebaren.

Tue Christensen spillede et par koncerter med sine venner for de omkring 100 mennesker, der troppede op på pladsen.

»Jeg følte, det var en succes. Jeg var helt oppe at køre, og så gjorde jeg det igen året efter,« siger han.

Vendepunkt for pladsen

I 2013 bookede han for første gang et band, der var større end ham selv og herfra gik det stærkt.

»Hvert år tog jeg en større og større chance, men den var ikke større, end jeg ikke skulle gå fra hus og hjem, hvis det glippede,« siger han.

2013 var også året, hvor Tue Christensen for første gang opdagede, at Jazz på Balders Plads havde potentiale, der gik langt ud over 100 mennesker.

»Jeg havde arrangeret en gadeparade med et band, der hedder Wonderbrazz, som også skal spille i år. Den skulle starte på Dronning Louises Bro, hvor de skulle spille første set, og så skulle vi gå og lave lidt larm i gaden fra broen til Balders Plads. Jeg havde ikke så mange forventninger, så da vi gik op mod broen, og der var sort af mennesker, overvejede jeg ikke, at de var mødt op for at gå med i paraden. Men det viste sig, at det var derfor, de var der. Så gik vi i samlet flok til Balders Plads, hvor en stor gruppe mennesker tog imod os. Det arrangement var virkelig en øjenåbner for mig,« fortæller han.

Mere end musik

I 2015 tog arrangementet yderligere fart, da han indgik et samarbejde med ROSA (Dansk Rock Sammenråd). Samarbejdet betød, at ROSA stod og betalte for et par af dagene, mens Tue Christensen selv stod for at booke bands til resten af dagene.

»Jeg fyrede mig selv som musiker, fordi jeg kunne se, at der kom mange flere mennesker, når jeg bookede bands, der var bedre end mit,« siger han.

På det her tidspunkt var kaffebaren også en vigtig del af jazz på Balders Plads. Ølsalget fra den finansierede omkring to tredjedele af alle arrangørens udgifter.

Jazz på Balders Plads var blevet et tilløbstykke, og det var ikke kun på grund af musikken.

»Balders plads har nogle akustiske funktioner, som bare er gode. Der er læ og sol og pladsen er hyggelig. Hvis du krydrer det med ordentlig mad, toiletter og musik, så har man et godt sted og en god atmosfære. Når jeg går rundt til andre koncerter og taler med folk, så kan de altid huske, at de var på Balders Plads, men ikke hvilket band de nødvendigvis hørte. Det fortæller mig, at pladsens rammer er mindst lige så vigtige som musikken,« siger han.

Tæt på totalt kollaps

Stedets tiltrækningskraft og flerårige manifesteren som etableret jazz-sted under festivalen har betydet, at Tue i år har taget nogle musikalske chancer.

»Jeg tør godt booke et par ukendte bands, fordi publikum gerne vil Balders Plads, og pladsen kan være med til at skabe navne,« siger han.

Det var dog lige før, at hverken ukendte eller etablerede bands kom på scenen i år.

Mandag 18. maj skulle de københavnske politikere i teknik- og miljøudvalget nemlig stemme om en såkaldt forskrift for udendørs arrangementer.

Et centralt element i forskriften var lydniveauet på omkring 50 københavnske pladser. Herunder Balders Plads.

Forskriften havde virket som forsøg i et år, og politikerne skulle nu tage stilling til, om den skulle gøres permanent.

Hvis den var gået igennem ville det have betydet, at musikken målt fra den tætteste nabos vinduer ikke måtte overstige 60 decibel(db). Det svarer i grove træk til en samtale i et normalt toneleje.

»Det havde været en katastrofe. Ikke kun for Balders Plads, men for hele København. Jeg havde været fucked, og jeg var formentlig gået ned med et brag,« siger Tue Christensen, der på daværende tidspunkt havde booket bands for en halv million kroner.

Det gik som bekendt ikke så galt, og de københavnske politikere besluttede, at forskriften skal reguleres. Om det bliver til fordel for Tue Christensen og de andre kulturskabere er endnu ikke til at vide, men på mødet fremgik det, at flere partier ønskede mere fleksibilitet i reglerne.

Jazzens død

»De (kommunen, red.) er gået fra at være besværlige til at være en samarbejdspartner, og de har valgt at følge Jazz på Balders Plads som et eksempel, så de kan gøre sig flere erfaringer omkring, hvad der virker scenen, og hvad der virker for naboerne,« forklarer Tue Christensen.

Han føler, at samarbejdet med naboerne er godt, og i år har han lagt programmet på en måde, så de meget højlydte koncerter ikke ligger på tidspunkter, hvor folk skal have lov til at sove.

Og det passer godt til stilen på Balders Plads, at der er koncerter af forskellig karakter, så det passer til publikum. Der er dog ved at være flere som er oppe i årene, mener Tue Christensen, og han frygter, at den yngre generation ikke tager jazzen til sig.

»Genren er ved at dø stille og roligt, så vi skal gøre noget andet for at få et nyt publikum. Jeg er faktisk ret stolt af, at det til en vis grad er lykkedes på Balders Plads,« siger han.

Fra frivillig til fast løn

Allerede på fredag går det løs med jazz på pladsen og ti dage frem, men når festivalen går på hæld, og Balders Plads indtager sin vanlige rolige form, vender Tue Christensen også tilbage til hverdagen.

Mens han har givet Balders Plads et jazzet ry, har Balders Plads givet ham nogle kompetencer, der sidste år betød, at han kunne takke ja til et job på Reffen som eventchef.

»Det job har jeg fået på baggrund af mine år på Balders Plads. Jeg arrangerer udstillinger og sætter kreative mennesker sammen, så de kan skabe en masse ting på Reffen. Balders Plads har nærmest været frivilligt arbejde, så det er fedt at kunne gøre mere at det jeg elsker og få penge for det,« siger han.

Tue Christensen er dog ikke færdig med Jazz på Balders Plads, og han kommer til at stå bag festivalen igen til næste år.

»Jeg har været glad for at bidrage og præge kulturlivet, og heldigvis har mange givet mig ros for det. Jeg stopper ikke med at lave Jazz på Balders Plads. Det er mit bedste projekt nogensinde,« siger han.

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

27 har fået hue på i Mjølnerparken

Debat: Færre biler og flere metrobrugere i København