Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, Johan Busse. Foto: Michael Bothager/Scanpix.
in , ,

Borgernes vagthund siden 2004

VAGTHUND. En 96-årig dement borger fik et bødeforlæg for at melde flytning for sent. Kommunen udførte trivselsmåling af børn, uden at spørge forældrene. Det er nogle af de sager, borgerrådgiveren i Københavns Kommune tager op i sit virke. I sin årsrapport advarer han imod, at effektivisering, rationalisering og digitalisering kan sætte retssikkerheden under pres.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

KØBENHAVN: Folkeregisteret sendte et bødeforlæg til en 96-årig dement borger, fordi borgeren ikke havde meldt flytning rettidigt. Men Folkeregisteret undersøgte ikke først, om borgeren havde bødeansvar. Faktisk var borgeren ikke selvhjulpen, var flyttet fra et af kommunens egne plejehjem til et andet og var allerede inde i kommunens systemer.

Dette og mange andre eksempler på sager, der har været rundt om borgerrådgiveren i Københavns Kommunes bord, fremgår af Borgerrådgiverens Årsrapport 2017, som dækker perioden april 2017-marts 2018. Eksemplerne under artiklen her stammer fra rapporten.

Borgerrådgiveren er borgernes vagthund – en slags ombudsmand, der fører tilsyn med Københavns Kommunes forvaltninger. Han behandler klager fra borgere og virksomheder over kommunens sagsbehandling, personalets adfærd og udførelsen af praktiske opgaver. Og vejleder borgere og virksomheder om klagesystemet.

’Synsninger’ frem for fakta

Eksemplet med den 96-årige borger er blot et af flere tusinde i borgerrådgiverens virke på, at forpligtelsen til at behandle hver borger individuelt kommer i fare, når sagsbehandlingen standardiseres efter ensartede borgermodeller.

»Vi har klare politiske tilkendegivelser om individualisering og borgerfokus (borgeren i centrum), og over for dette står stærke dagsordener om masseadministration, digitalisering og effektivisering og deraf følgende standardisering, der trækker i modsat retning,« skriver borgerrådgiver Johan Busse i årsrapporten.

Han mener også, at fagligheden og borgernes retssikkerhed er under pres. Både på grund af effektivisering og en stærk økonomisk dagsorden i kommunen. Og fordi den offentlige debat fjerner sig fra viden og fakta. Pressen får også en over snuden:

»Fagligheden er udfordret i den mekanisme af holdninger og ’synsninger’ – det at man synes noget om noget uden at have dokumentation på plads – som ofte dominerer debatten på sociale medier og også påvirker gennem seriøse medier, der lægger spalteplads til indhold, som ikke er journalistisk underbygget, via blogs og lignende.«

»Det påvirker også den måde, vi i samfundet opfatter lov og ret som noget, vi kan stille spørgsmålstegn ved og udfordre. Som borgerrådgiver oplever jeg ofte, at det ikke er tilstrækkeligt at kunne henvise til gældende ret, men at de overbevisende argumenter skal findes i f.eks. økonomiske hensyn, effektiviseringsrationaler, brugertilfredshed eller aktuelt herskende holdninger,« skriver Johan Busse.

Skal stå inde for juraen

For at sikre, at lov og ret overholdes, og at sager som bødeforlægget til den 96-årige borger og tusindvis af andre borgere undgås, når kommunen indfører nye systemer og løsninger, foreslår borgerrådgiveren, at alle væsentlige beslutninger i forvaltningerne og alle forvaltningens indstillinger, som politikerne skal stemme om og vedtage, skal have en erklæring fra kommunens direktion om, at den står inde for, at juraen er overholdt.

Borgerrepræsentationen har et særligt Borgerrådgiverudvalg, som på sit møde 19. juni var enig i anbefalingen fra kommunens vagthund om løbende juridisk kvalitetssikring. Samt at politiske sager får en kortfattet og klar angivelse af de juridiske rammer og risici.

Før det bliver til virkelighed, skal det dog først rundt om Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til september.

Københavns Borgerrepræsentation indførte i 2004 selv den juridiske kontrollant, og siden har det inspireret over 30 andre kommuner til at få en borgerrådgiver.

Borgerrådgiveren er forankret direkte under Borgerrepræsentationen og er uafhængig af fagudvalg, borgmestre og forvaltning. Borgerrådgiver Johan Busse er ikke alene om opgaven, men råder over en chefkonsulent, seks jurister, en akademisk medarbejder og to administrative medarbejdere.

Så mange sager får borgerrådgiveren
Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har i beretningsåret 2017 (april 2017-marts 2018) fået 863 skriftlige klagesager og ydet telefonisk bistand 3.227 gange. Sidste beretningsår var der 783 skriftlige klagesager og 2.901 gange telefonisk bistand.
Forvaltningerne gav borgerne helt eller delvist medhold i knap 69 procent af tilfældene.
Borgerrådgiver og forvaltninger kan løse cirka 83 procent af de problemer, borgerne kommer med.
Borgere og virksomheder i Københavns Kommune kan klage til borgerrådgiveren via en digital og krypteret klageblanket på https://www.kk.dk/borgerraadgiveren . Man kan også udfylde og printe blanketten og sende den med posten.

Flere eksempler på sager, der er havnet på borgerrådgiverens bord:

Trivselsmåling af børn uden forældrenes samtykke: Den meget medieomtalte sag om indsamling af personoplysninger om børn i forbindelse med trivselsmålinger uden forældrenes samtykke er et eksempel på, at forvaltningen kan komme til at overse sit juridiske ansvar over for borgerne og blive ramt hårdt af det i offentligheden, hvis der ikke er styr på de underliggende regler i den almindelige drift af forvaltningens områder.

Tre gange kritik til Center for Parkering: Borgerrådgiveren har udtalt kritik af tre forhold i en sag om parkeringsafgift ved Center for Parkering under Teknik- og Miljøforvaltningen.
1. En parkeringsbøde var ikke begrundet – forseelsen fremgik ikke klart – og loven blev beskrevet med forkortelser i stedet for lovens fulde betegnelse.
2. En borger bad om aktindsigt via den digitale klageportal, Parkeringsbutikken i Københavns Kommune. Fristen for behandling er snarest og inden syv arbejdsdage efter modtagelsen. Men fordi sagsbehandlingstiden for behandling af klager over parkeringsafgifter var på 16 uger, så sagsbehandleren først anmodningen om aktindsigt, da vedkommende nåede til klagesagen.
3. Center for Parkering har på klageportalen vejledt sådan, at ansøgning om aktindsigt skal indgives på en bestemt måde, og det er forkert.

Følsomme personoplysninger i usikker email-korrespondance: Borgerrådgiveren fik som bifangst i en sag kendskab til, at der i en usikker email-korrespondance fra en forvaltning til en borger var følsomme personoplysninger om borgerens pårørende. Borgerrådgiveren tog kontakt til medarbejderen, som havde sendt de usikre e-mails, og orienterede om reglerne i persondataloven og kommunens it-sikkerhedsregler, hvor det fremgår, at følsomme personoplysninger ikke må sendes via usikker e-mail.

Alvorlige brister i retssikkerheden for udsatte børn og deres forældre: Efter en række borgersager, blev der rejst tvivl, om Borgercenter Børn og Unges sagsbehandling foregik i overensstemmelse med loven. Borgerrådgiveren indledte en dialog med enheder i borgercentret, og den bekræftede behovet for en nærmere undersøgelse.
Det førte til gennemgang af 77 sager, som afdækkede alvorlige brister i retssikkerheden for udsatte børn og deres forældre. Den alvorlige kritik og rapportens anbefalinger førte til en større indsats i Socialforvaltningen. Borgerrådgiveren følger sagen tæt.

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

4 kommentarer

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

»Vi er meget åbne for dialog«

Frivillighedsprisen efterlyser kandidater