VACCINATION PÅ VANLØSE SKOLE. FOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE.
in ,

Gratis HPV-vaccination på udvalgte skoler

Der tilbydes gratis HPV-vaccination til pigerne i 6. klasse på fire amagerkanske skoler. Meget få piger i Danmark får vaccinen, selv om den er gratis og kan forebygge 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

KØBENHAVN: Københavns Kommune tilbyder gratis HPV-vaccination til pigerne i 6. klasse på Lergravsparkens Skole, Dyveke Skole, Sankt Annæ Skole og Amager International School, hvor pigerne vaccineres enkeltvis i et særskilt lokale af sygeplejersker fra Danske Lægers Vaccinations Service, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Fire andre københavnske skoler har tidligere fået tilbuddet, som er udsendt til alle forældre med piger i 6. klasse via e-boks og er oversat til arabisk, urdu og somali.

Københavns Kommune oplyser i pressemeddelelsen, at meget få piger i Danmark får HPV-vaccinen, selv om den er gratis og kan forebygge 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. I de seneste år er antallet af piger, der får HPV-vaccinen, faldet markant. 62 procent af pigerne fra årgang 2001 blev vaccineret, men kun 48 procent af årgang 2003. Langt flere piger vaccineres mod HPV i lande, vi typisk sammenligner os med. For årgang 2003 er tallet 87 procent i Storbritannien, 84 procent i Norge og 73 procent i Sverige. I både Storbritannien og Norge vaccineres pigerne mod HPV på deres skole.

Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden. Hver dag rammes en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. Hvert år dør 100 danske kvinder af sygdommen.    /haj

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

En kommentar

Skriv et svar
  1. Hello blogger, i’ve been reading your articles for some time and I really like
    coming back here. I can see that you probably don’t make money on your page.

    I know one cool method of earning money, I think you will like it.
    Search google for: dracko’s tricks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Magasins fabrik i Landskronagade

Vind billetter til Flashdance i Operaen