I Hans Egedes er ikke gudstjeneste frem til 5. august. Til gengæld er fælles morgenmad om søndagen. Arkivfoto.
in ,

Morgenmad i stedet for gudstjeneste

Hans Egedes: Hans Egedes Kirkes sædvanlige præst har orlov, og vikaren er blevet sygemeldt, derfor er der ingen gudstjenester i kirken i Vardegade den kommende tid.

»Provsten har ikke kunnet finde et substitut med så kort varsel, så han har bedt menighedsrådet om, at stryge højmesserne i juli til og med 5. august,« lyder det fra menighedsrådets formand Michael Larsen, som dog fortæller, at der er en erstatning her i højsommeren.

I stedet for gudstjeneste vil der være søndagsmorgenmad i tidsrummet klokken 10-12 hver søndag frem til 5. august.

»Det starter måske lidt let, men kan udbygges i forhold til succesraten. Vi har en menighed, som vi skal pleje, og der i blandt kan der sidde flere enlige, som godt kunne ønske at spise søndagsmorgenmaden sammen med andre. Det vil jeg ikke forhindre, så i stedet for at lukke kirken helt, følger vi den oldkirkelige tanke om at mødes over måltidet, så vi kan give hinanden en god start på dagen og føle os som værdifulde mennesker i en forvildet verden,« oplyser han og tilføjer, at kirkerummet også vil være åbent:

»Måske er der en, der vil læse dagens ord fra bibelen, i hvert fald vil der blive sunget nogle salmer og måske sange, og der vil være åbent til kirken, så man kan gå ind i stilheden, hvis man ønsker det. Det kan ses som et socialt mødested, og det er det også; men der er et kors på væggen, som vi skal respektere, og som hele denne ånd om medmenneskelighed er udsprunget af.«

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

DEBAT: Københavns Kommune skal ikke sælge umulige kropsidealer

Hofor: Spar på vandet i varmen