Distortion Festival på Vesterbro i København torsdag den 31. maj 2018. Vesterbro er anden dag på festivalen, som startede onsdag på Nørrebro. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
in ,

Støjregler skal ændres

Kompromis. Både beboere og kulturarrangører har kritiseret nye støjregler. Nu vil politikere ændre dem.

Af Simon reenberg

sre@minby.dk

STØJ: De seneste par uger har kulturskabere fra hele København råbt højt om, at en regulering af støjniveauet fra 2017 ville kvæle livet på flere københavnske pladser, hvis den fik lov at fortsætte.

På den anden side har beboergrupper og lokaludvalg ønsket flere restriktioner i forhold til de mange udendørs arrangementer i København.

Det hele drejer sig om et såkaldt forskrift for udendørs arrangementer, som blev besluttet i marts 2017.

Forskriften havde blandt andet til formål at sænke lydniveauet på flere københavnske pladser og parker af hensyn til naboerne.

Det blev fra start besluttet, at forskriften skulle evalueres på baggrund af det første år. Det er den nu blevet, og fra begge sider er der altså kritik.

Derfor har teknik- og miljøudvalget mandag aften besluttet, at teknik- og miljøforvaltningen skal tilbage til arbejdsbordet, og så skal kultur- og fritidsforvaltningen, lokaludvalg, naboer til pladserne og andre aktører have mulighed for at byde ind med forslag til ændringer af forskriften for udendørs arrangementer.

I efteråret vil der så ligge en ny forskrift klar, som teknik- og miljøudvalget kan sende i høring, så borgerne kan give deres besyv med, og derefter kan Borgerrepræsentationen så tage endelig stilling til den.

»Vi har et ønske om, at der skal være mere fleksibilitet i forhold til støjgrænser, og så er det min fornemmelse, at borgerne sådan set ikke er i mod planlagte koncerter. Det er den øvrige støj på pladserne, som vi skal kigge på,« siger SF’s medlem af teknik- og miljøudvalget, Klaus Mygind.

Jazz Festival, Pride, CPH:DOX, Distortion, Kulturnatten og mange flere har op til afstemningen i teknik- og miljøudvalget lavet en underskriftindsamling, der i skrivende stund har fået 27120 underskrifter.

Hovedbudskabet i underskriftindsamlingen er, at forskriften vil sætte en stopper for kulturlivet i København.

»Forskriften opsætter urealistiske betingelser for musik og kultur i Københavns byrum. Hvis ikke musik og kultur skal kvæles i København, skal vi sige højt og tydeligt stop til politikerne på rådhuset,« står der blandt andet i indledningen til underskriftindsamlingen.

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

René Mølskov

Written by René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Trafikuheld: Bus og personbil støder sammen

Planetariets skyhøje planer