Fra venstre forfatter og kultursociolog Camilla Kaj Paulsen, Mary Tesfay, cand. pæd. i antropologi og har en blog, som hedder brun og dansk. Nadia Mansour, som er ph.d. studerende ved aarhus universitet og forsker i multikulturel litteratur. Leyla Bautista, illustrator og art director på Nour og Noras første dag i børnehaven. Wid Thani, pædagogmedhjælper og en del af Sammen mod racisme under Mellemfolkeligt Samvirke. Foto: Anne Kirstine Mørkeberg
in ,

Elsker 😍

Børnebog: Nour og Nora skal bryde med diskrimination

LIGHEDER. Integration skal gå begge veje, mener forfatter til ny børnebog. Hun vil have de helt små og de voksne til at tale om kulturmøder og forskelligeheder på en positiv og inkluderende måde.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

DIALOG: Ved et debatarrangement i sidste uge præsenterede Camilla Kaj Paulsen sin nye højtlæsningsbog ’Nour og Noras første dag i børnehave’.

Historien handler om to piger, der for første gang skal prøve kræfter med livet i børnehaven, og det er ikke sådan lige til.

I løbet af dagen støder de på en række situationer, som lægger op til en samtale om forskellighed og kultur.

Når de skal tegne, hvilken farve er så den hudfarvede tusch? Og hvorfor har børnehaven ikke nogen brune dukker? Hvad smager egentlig bedst, falafel eller leverpostej?

»Bogen stiller undervejs spørgsmål til barnet og den voksne, der læser op, så man får skabt en samtale om kulturmøder. Det er vigtigt, at alle, uanset baggrund, føler sig inkluderede,« siger hun.

Brune børn diskrimineres
Camilla Kaj Paulsen har skrevet bogen, fordi hun syntes, der manglede litteratur til de helt små om forskellighed og kulturmøder.

»Jeg havde læst bøger om bondegårdsdyr højt for min snart tre-årige datter, men da jeg ville lære hende om kultur og forskellighed, syntes jeg ikke, at der var noget litteratur, der talte til de allermindste,« siger hun.

Den manglende litteratur om og med brune børn er ifølge forfatteren et eksempel på en strukturel diskrimination i institutioner, der også omfatter mangel på brune dukker, tuscher med navnet hudfarvet, som ligner hvid hud og fejring af kristen kultur.

»Konsekvensen ved den strukturelle diskrimination i institutionerne er, at der er nogen, som føler sig ekskluderet, og at der opstår et hierarki, hvor det er bedst eller pænest at have hvid hud og lyst hår,« siger hun og refererer til en film fra 2012, der hedder Dukketesten.

Filmen er lavet af Hassan Preisler for Institut for Menneskerettigheder, og i den bliver 41 brune børn fra københavnske institutioner præsenteret for en mørk og en lys dukke, der er identiske med undtagelse af deres hudfarve.

Først bliver de spurgt til, hvilken af dukkerne der er pænest, og bagefter bliver de spurgt til, hvilken dukke de selv ligner mest. Et stort flertal af børnene peger på den hvide dukke som den pæneste.

Flere af paneldeltagerne ved debatarrangementet i sidste uge mente, at resultatet formentlig ville være det samme, hvis man gentog dukketesten i dag.

»En af pigerne i filmen peger på den hvide dukke som den pæneste. Først siger hun, det er på grund af måden, den sidder på og på grund af dens tøj. Men til sidst går det op for hende, at det er, fordi den er hudfarvet. Det, synes jeg, er helt vildt, fordi det viser, hvordan det er indlejret i hovedet på os – denne her strukturelle diskrimination. Børnene i videoen vælger, som de gør, fordi der i samfundet er en opfattelse af, at det er pænest at have hvid hud og lyst hår,« siger Camilla Kaj Paulsen.

Taler debat problemet op?
Til debatarrangementet var alle stolene fyldt, så mindst 60 personer var til stede.

I panelet sad både praktikere og teoretikere, og flere af dem havde undervejs i produktionen af bogen, givet Camilla Kaj Paulsen feedback.

»Det var fedt at have panelet til at vurdere bogen, så jeg kunne holde mig til at stille spørgsmålene,« siger forfatteren.

Men er debatarrangementet og bogen i virkeligheden ikke med til at italesætte forskellene mellem mennesker?

»Jo. Det kan jeg godt være bekymret for. Omvendt har jeg hørt mange pædagoger efterspørge, hvordan man taler med børn om kulturforskelle, og det kan bogen give nogle redskaber til. Og så tror jeg på, at der er behov for, at man taler om det for at normalisere det,« siger hun.

Dialogen er det vigtige

En del af kritikken har også tidligere gået på, at der har været for få figurer, som brune børn kunne spejle sig i, både i film og i bøger. Men forfatteren mener, at det går bedre med repræsentationen af brune.

»Marvel har sagt, at der kommer en superheltefilm om en kvindelig muslim, og i min lokale legetøjsbutik er der kommet flere brune dukker,« siger Camilla Kaj Paulsen.

Men det er ikke nok, at repræsentationen er på vej i den rigtige retning.

»Det er selvfølgelig en positiv udvikling. Men dialogen er vigtigere. Vi skal tale om kulturmøder,« siger hun.

Bogen kommer i første omgang kun ud i institutioner på Nørrebro, som er en af de allermest blandede bydele både i København og nationalt. Kulturmøderne er altså en del af hverdagen.

Bør du ikke kæmpe for at få din bog ud i dele af landet, hvor kulturmøder ikke er en lige så naturlig del af hverdagen, som det er på Nørrebro?

»Netop fordi der er så mange forskellige kulturer repræsenteret på Nørrebro, er man nødt til at snakke om de her ting. Den strukturelle diskrimination er jo også på Nørrebro. Det havde Wid Thani, som sad med i panelet, en række eksempler på i forhold til hendes arbejde i en vuggestue,« siger forfatteren og understreger samtidig, at hun håber, bogen kommer rundt i hele landet. I øjeblikket er hun i dialog med Københavns Kommune om at få den bredt ud til de andre bydele.

Et politisk indlæg
Selvom bogen primært skal være et redskab for børn og voksne til at tale om inklusion og forskellighed, er hun også helt klar over, at den er et politisk indspark til den offentlige debat.

»Jeg tror, at den offentlige debat, vi har for tiden, er med til at radikalisere på begge sider. Sammenhængskraften i Danmark er sindssyg vigtig, og derfor er vi nødt til at have dialog, så vi kan lære af hinanden. Vi bor alle sammen i det her land, og det er supervigtigt, at vi anerkender, at Danmark er et multikulturelt land, og at der er mange gode ting ved det,« siger hun.

Bogen og Nour og Nora kommer ud i alle institutioner på Nørrebro med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Hvad synes du om artiklen?

6 points
Upvote Downvote

Total votes: 6

Upvotes: 6

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Ella og Viola har en grøn idé til kommunen

Lund og Gernsøe ny trænerduo i Kastrup