in ,

Foreslår familie flytter til Vibenshus

Kunstværk: Skupturen ’En rigtig dansk familie’ af den britiske kunstner Gillian Wearing var under en vis mediebevågenhed udstillet foran Statens Museum for Kunst i Indre By lige på kanten til Østerbro i fjor.

Værkets kurator anbefalede en permanent udstilling i Østre Anlæg, men såvel Billedkunstudvalget i Københavns Kommune og Indre By Lokaludvalg afviste den placering.

Derfor har Københavns Kommune spurgt lokaludvalgene i Københavns Kommune, om der skulle være interesse for at modtage det kunstværket til permanent opstilling samt et forslag til placeringen.

Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen vil ud fra de indkomne ønsker og forslag foretage en samlet vurdering, som indstilles til politikerne.

Østerbro Lokaludvalg foreslår, at skulpturen placeres tæt på den kommende metrostation Vibenshus. Der var andre forslag i spil på lokaludvalgsmødet, men Vibenshus fik flest stemmer. Krydstogtsterminalen fik næstflest. thof/ foto: Københavns Kommune

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Fra Rosenvængets Sogn til Rotterdam

Erhvervsbyggegrund skal rumme flere boliger