Hverken skuespiller Anette Støvelbæk eller publikum ved, hvor Nassim Soleimanpours forestilling ¿Blank¿ vil tage dem hen, når den opføres hos Teater V i Prøvehallen 28. juni. Pr-foto
in ,

Du bestemmer, hvad forestillingen handler om

BLANK. Intet er givet på forhånd, når Teater V og Det Mobile Teater 28. juni inviterer den iranske dramatiker Nassim Soleimanpour tilbage på scenen i Prøvehallen, hvor han udfordrer publikum med forestillingen ‘Blank’.

FORESTILLING: Normalt ville man nok begynde en foromtale som denne med at beskrive handlingen i den forestilling, man gerne ville præsentere. I det her tilfælde bliver dette dog lidt svært.

Når Teater V i samarbejde med Det Mobile Teater åbner Prøvehallen for forestillingen ’Blank’ er det nemlig publikum, der bestemmer store dele af handlingen. Ligesom det ender med at blive en ganske tilfældig publikummer, der spiller hovedrollen. Nysgerrig?

Intet er givet på forhånd

Lad os lige stille skarpt på den iranske dramatiker Nassim Soleimanpour, der med ’Blank’ fortsætter, hvor han slap med succesforestillingen ’Rød Kanin, Hvid Kanin’.

Hvor dramatikeren i Kanin-fortællingen tog udgangspunkt i sit eget liv, tager han denne gang udgangspunkt i en tilfældig publikummers liv og skaber ud fra dette – i et unikt og veltilrettelagt samarbejde med skuespilleren og det fremmødte publikum – en tankevækkende og fælles fortælling.

Omdrejningspunktet er et manuskript fyldt med ’blanke spots’ eller manglende ord, der undervejs udfyldes af publikum i samarbejde med den ’intetanende’ skuespiller.

Handlingen opstår simpelthen lige for øjnene af publikum og gennem publikum. Hverken skuespiller eller publikum ved på forhånd, hvordan det vil udvikle sig, og hvor det vil ende… Denne gang er det skuespiller Anette Støvelbæk, der går på scenen. Hun er kendt fra en række danske film og tv-serier.

Hvis du var optaget af ’Rød Kanin, Hvid Kanin’ må ’Blank’ siges at være det naturlige, næste skridt.

Forestillingen kan opleves på Teater V 28. juni klokken 20.00. Da der er tale om et arrangement udover det planlagte program, skal årskortbilletter ekstraordinært bestilles på billet@teater.dk.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Jørgen Osbæck: En fodbold-kæmpe fra Kastrups storhedstid

Folehaven skruer op for trygheden