Da sommerdansen begyndte mandag aften, var der blandt andet besøg af den danske internationale stjerne Anita Lerche. Foto: Lars Rasmussen
in ,

Sommerdansen overtager Fælledparken

Dansabelt: I denne uge begyndte Sommerdans eksotisk bollywooddans og livekoncert.

Dansefesterne i Fælledparken fortsætter helt frem til 26. juli, og der er ikke andet for end at finde danseskoene frem og møde andre glade mennesker i parken.

Hele sommeren er der ’Sommerdans’ fra mandag til torsdag klokken 19-22 på Dansepladsen i Fælledparken på hjørnet af Edel Sauntes Allé og Øster Allé.

Der tilbydes topprofessionel danseundervisning for begyndere i alverdens stilarter som swing, salsa, dancehall, argentinsk tango, ballroom, afrobeat og folkedans. Danseundervisningen bliver efterfulgt af dj´s der lægger op til fri dans i aftenens stilart.

Dans for børn

Der er også ’Sommerdans for børn’, og her bliver der også budt op til dans i forskellige stilarter.

Det er hver torsdag eftermiddag. For børn op til cirka 6 år foregår det fra klokken 12-12.45 og for de større børn klokken 13-14.

Der er skam også ’familiedans’, hvor børnefamilierne kan dele dansens glæder. Det er dog kun i weekenden – søndag klokken 14-14.45 for børn op til 6 år og klokken 15-16 for større børn og deres familier.Der er gratis entré til alle dansene, men der bliver aflyst, i tilfælde af kraftig regn.

Sommerdans i Fælledparken arrangeres hen over denne sommer af Global Generation med støtte af Københavns Kommune. rem

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Gå til badminton i børnehaven

Jørgen Osbæck: En fodbold-kæmpe fra Kastrups storhedstid