Klistermærker på offentlig lygtepæl. Foto: Martin Sørensen.
in ,

Tidligere graffitimaler: Det handler om at blive set

VOVEMOD: »Det giver et adrenalin-kick, at det er ulovligt, og det giver anerkendelse, hvis ens navn står på offentlige steder,« siger Peter Grønlund, der er tidligere graffiti-maler og har skrevet flere bøger om subkulturer. Han forklarer, at de såkaldte tags, som typisk er et par bogstaver, der er en forkortelse for et navn, skal vise andre i miljøet, at man har været der.

»For graffiti-maleren er det ikke så vigtigt, om hundelufteren eller andre kan forstå det. Det er vigtigt, at dem i miljøet ser det,« siger han.

Det samme gør sig ifølge Peter Grønlund gældende for dem, der sætter klistermærker op. Men klistermærkerne har ifølge forfatteren også et kommercielt fokus.

»Klistermærker fungerer for mange som billig reklame. Det er en nem måde at komme ud på,« siger han.

LÆS MERE: Klistermærke-hærværk hærger

Mens den klassiske graffiti, ifølge forfatteren, tilhører en subkultur, som kom til i 1980’erne, er brugerne af klistermærker i højere grad streetart-artister, som har et budskab, de håber at få ud.

»Ud over de kommercielle aktører, så er der dem, som bruger klistermærker som en kunstform. De har ofte et budskab til det omgivne samfund, som de får ud på den måde,« siger han. sre

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Klistermærke-hærværk hærger

K vil ikke have overvågning i udsat område