Skilt plastret til med klistermærker, der har alle mulige forskellige budskaber. Klistermærkerne er et stigende problem i hovedstaden. Foto: Martin Sørensen
in ,

Tidligere graffiti-maler: Det handler om at blive set

GRAFFITI. Hvert år bruger Københavns Kommune et tocifret millionbeløb på at fjerne graffiti. Tidligere var spraydåser den store synder, i dag er der klistermærker over hele byen, som sender både kommercielle og politiske budskaber.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

HÆRVÆRK: Københavns Kommunes renholdsfolk bruger i stigende grad tid og penge på at fjerne klistermærker fra Vesterbros lygtepæle, skraldespande og offentlige bygninger.

Det viser tal fra teknik- og miljøforvaltningen.

»Vi har kunnet se en svag nedgang i den malede graffiti, men til gengæld er antallet af klistermærker ude i byen klart stigende,« siger enhedschef i center for driftsudvikling under teknik- og miljøforvaltningen, Jakob Hjuler Tamsmark.

Tendensen er ifølge enhedschefen den samme over hele byen med Indre By og Nørrebro som de mest udsatte.

Ifølge Jakob Tamsmark er klistermærkerne af variende størrelse, og budskaberne på dem er både politiske og kommercielle.

»Vi ser alt muligt forskelligt, men der er rigtig mange fra fodboldfans. Det er billigt at få dem produceret, og det er nemt at sætte dem op på lygtepæle, husstande og alt andet,« siger han.

Graffiti koster millioner

Klistermærkerne har sjældent en afsender, og da de kan være produceret til et lovligt formål, er det den enkelte, der bærer skylden for at sætte dem ulovligt op i byen. Det gør, at forvaltningen sjældent har mulighed for at stille nogen til regnskab for hærværket.

Stigningen i antal klistermærker er medvirkende til, at der er en generel stigning i mængden af graffiti, da det både dækker over klistermærker, såkaldte tags, som typisk er en forkortelse af et navn på en kunstner eller en gruppering, og graffiti-malerier.

»Vi oplever generelt set en stigning i det, vi over en bred kam kalder graffiti Der er selvfølgelig udsving i de enkelte år, men vi må desværre konstatere, at vi har en større og større udfordring med at fjerne graffiti,« siger enhedschefen.

Alt bliver registreret

Forvaltningen har fulgt udviklingen over en ti-årige periode, hvor særligt årene 2011 til 2015 var præget af meget graffiti i byen.

Siden har der været en nedgang i mængden af graffiti, mens 2016 og 2017 har budt på en mindre stigning.

Forvaltningen laver statistikken over mængden af graffiti ved at registrere alt, hvad der er på en strækning af en kilometer. Strækningen veksler fra år til år..

»Det er umuligt for os at tælle alt, hvad der er. Derfor laver vi de her stikprøver, som vi gentager år efter år. Det giver os et nogenlunde præcist billede af forholdene,« siger Jakob Hjuler Tamsmark og understreger, at en stigning eller et fald ikke kan konkluderes fra år til år.

Han kan ikke sige, hvad det koster at fjerne et enkelt klistermærke eller et enkelt tag, men samlet set bruger kommunen ti millioner kroner årligt på at fjerne graffiti.

Eget ansvar på det private

Det beløb er kun for graffiti, der sidder på offentlige bygninger, lygtepæle, bænke osv. Graffiti på privat ejendom skal den enkelte boligforening selv betale for at få fjernet.

»Det giver et indtryk af en beskidt og utryg by, hvis der er meget graffiti og mange klistermærker. Derfor fjerner vi det jævnligt og hurtigt, og det er også vores fornemmelse, at det får flere til at lade være, når de kan se, at det bliver fjernet hurtigt,« siger Jakob Hjuler Tamsmark.

Han får opbakning af Peter Grønlund, som er tidligere graffiti-maler og forfatter til flere bøger om subkulturer.

»At fjerne det hurtigt vil få nogle til at miste modet, men jeg tror aldrig, at man slipper helt for det, der vil altid være graffiti,« siger han.

VOVEMOD: »Det giver et adrenalin-kick, at det er ulovligt, og det giver anerkendelse, hvis ens navn står på offentlige steder,« siger Peter Grønlund, der er tidligere graffiti-maler og har skrevet flere bøger om subkulturer. Han forklarer, at de såkaldte tags, som typisk er et par bogstaver, der er en forkortelse for et navn, skal vise andre i miljøet, at man har været der.

»For grafitti-maleren er det ikke så vigtigt, om hundelufteren eller andre kan forstå det. Det er vigtigt, at dem i miljøet ser det,« siger han.

Det samme gør sig ifølge Peter Grønlund gældende for dem, der sætter klistermærker op. Men klistermærkerne har ifølge forfatteren også et kommercielt fokus.

»Klistermærker fungerer for mange som billig reklame. Det er en nem måde at komme ud på,« siger han.

Mens den klassiske graffiti ifølge forfatteren tilhører en subkultur, som kom til i 1980’erne, er brugerne af klistermærker i højere grad streetart-artister, som har et budskab, de håber at få ud.

»Ud over de kommercielle aktører, så er der dem, som bruger klistermærker som en kunstform. De har ofte et budskab til det omgivne samfund, som de får ud på den måde,« siger han. sre

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

René Mølskov

Written by René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Rasmus Jarlov ny erhvervsminister

Østerbro vært for roséfestival